Forside / Ordbog

Ordbog · 57 ord

Fagordene, oversat

Plansprog er præcist, men ikke altid gennemskueligt. Her er de ord, der går igen, når en virksomhed skal købe jord, forklaret i én eller to sætninger med link videre til den artikel, der går i dybden.

A

Anvendelsesbestemmelse
Den bestemmelse i en lokalplan, der fastlægger, hvad et område må bruges til. Det er den vigtigste enkeltbestemmelse, når en virksomhed vurderer en grund. Læs mere
Arealoverførsel
Matrikulær ændring, hvor et areal flyttes fra én ejendom til en anden uden at blive en selvstændig ejendom. Kræver landinspektør og kommunens godkendelse. Læs mere

B

BBR
Bygnings- og Boligregistret. Kommunalt ført register over bygninger og deres anvendelse, areal og opførelsesår. Ejeren har pligt til at sikre, at oplysningerne er korrekte. Læs mere
Bebyggelsesprocent
Etagearealets andel af grundarealet i procent. Beregnes som udgangspunkt for den enkelte grund, medmindre planen tydeligt fastsætter noget andet. Læs mere
BFE-nummer
Bestemt Fast Ejendom. Det entydige nummer, der identificerer en samlet fast ejendom på tværs af Matriklen, BBR, tingbogen og ejendomsvurderingen. Læs mere
Brandredningsareal
Det befæstede areal, redningsberedskabet skal kunne opstille stiger og materiel på langs en bygning. Det lægger beslag på plads omkring hallen. Læs mere
Brandsektion
Et område i en bygning, der er adskilt fra resten med brandmodstandsdygtige konstruktioner, så en brand ikke spreder sig videre inden for en fastsat tid. Læs mere
Byggefelt
Det afgrænsede område på en grund, hvor en lokalplan tillader, at der bygges. Bygningen skal holdes inden for feltet, uanset hvor stor grunden er. Læs mere
Byggemodning
Klargøring af et areal til byggeri: vej, forsyningsledninger og afvanding frem til grunden. Ordet dækker forskellige niveauer, og en byggemodnet grund er ikke nødvendigvis byggeklar. Læs mere
Byggepligt
Vilkår i en købsaftale om, at køber skal have opført byggeri inden for en bestemt frist. Bruges ofte ved kommunale grundsalg. Læs mere
Byggeret
Den bebyggelse, plangrundlaget faktisk giver ret til at opføre på en grund. En grund uden lokalplan har ikke nødvendigvis en byggeret. Læs mere
Bygningsreglementet
Det samlede regelsæt for byggeri i Danmark, forkortet BR18. Fastsætter blandt andet brand, energi, konstruktioner og beregning af etageareal. Læs mere
Byzone
Zonestatus for arealer, der er udlagt til by. Byggeri i byzone kræver ikke landzonetilladelse, men skal følge lokalplan og kommuneplan. Læs mere

D

Datafordeleren
Statens distributionsplatform for grunddata, herunder Matriklen, BBR og adresser. Grundlaget for de fleste automatiserede ejendomsopslag. Læs mere
Delområde
En underopdeling af et lokalplanområde, hvor der gælder forskellige bestemmelser. Et plan-citat er kun gyldigt for det delområde, det står i. Læs mere
Dispensation
Kommunens tilladelse til at fravige en lokalplanbestemmelse. Kan kun gives, hvis fravigelsen ikke strider mod planens principper. Læs mere
Dækningsafgift
Kommunal afgift på erhvervsejendomme, som kommunen selv vælger, om den vil opkræve. Beregnes af grundværdien. Læs mere

E

Ejendomsdatarapport
Samlet rapport med offentlige oplysninger om en ejendom, bestilt på boligejer.dk. Bruges typisk som første overblik i en handel. Læs mere
Ejerfortegnelsen
Det autoritative register over, hvem der ejer en fast ejendom. Adgang for private virksomheder kræver godkendelse. Læs mere
Ekspropriation
Tvungen afståelse af fast ejendom til et offentligt formål mod fuldstændig erstatning. Kræver hjemmel i lov og at indgrebet er nødvendigt. Læs mere
Etageareal
Det samlede areal af en bygnings etager, beregnet efter bygningsreglementets regler. Indskudte dæk og mezzaniner tæller som udgangspunkt med. Læs mere

F

Fleksibel tilslutningsaftale
Aftale om nettilslutning, hvor forbruget eller produktionen kan begrænses i perioder med pres på elnettet. Kan give hurtigere adgang til strøm. Læs mere
Forhåndsdialog
Møde med kommunen før en ansøgning, hvor projektet vendes. Kommunen vejleder, men træffer ikke afgørelse og kan ikke give bindende tilsagn. Læs mere
Forsigtighedsprincippet
Reglen om, at kun en del af den ansatte grundværdi lægges til grund ved beregning af ejendomsskatterne. Læs mere
Fredskovpligt
Pligt til at holde et areal bevokset med skov. Pligten følger arealet, ikke ejeren, og ophævelse kræver som hovedregel erstatningsskov. Læs mere

G

Grundskyld
Kommunal skat af grundværdien. Betales af alle ejendomme med en vurdering, uanset om grunden er bebygget. Læs mere

H

Hjemfaldspligt
Vilkår om, at en ejendom på et bestemt tidspunkt kan kræves tilbage af sælger, typisk en kommune, mod en fastsat betaling. Ses også som tilbagekøbsklausul. Læs mere

J

Jordforureningskortlægning
Regionens registrering af arealer som muligt forurenede (V1) eller konstateret forurenede (V2). Kortlægning udløser krav om tilladelse til bygge- og anlægsarbejde. Læs mere

K

Kapacitetskort
Netselskabernes digitale kort over ledig kapacitet i elnettet. Et screeningsværktøj, ikke en reservation af effekt. Læs mere
Klimakrav
Bygningsreglementets grænseværdi for en bygnings CO2-aftryk, dokumenteret med en livscyklusvurdering (LCA). Læs mere
Kloakopland
Det område, spildevandsplanen fastlægger som kloakeret eller planlagt kloakeret, og hvilken type kloakering der gælder. Læs mere
Kommuneplanramme
Kommuneplanens rammer for et område: anvendelse, bebyggelsesprocent og højde. Rammen binder kommunen, men giver ikke i sig selv byggeret. Læs mere
Kommuneplantillæg
Ændring af kommuneplanen, som er nødvendig, hvis en ny lokalplan ikke er i overensstemmelse med rammen. Forlænger tidsplanen mærkbart. Læs mere

L

Landbrugspligt
Notering i matriklen om, at en ejendom skal drives landbrugsmæssigt. Ophæves typisk ved en landinspektørerklæring, når arealet skal bruges til andet. Læs mere
Landinspektør
Den eneste, der må udføre matrikulære sager som udstykning, arealoverførsel og sammenlægning, og som afsætter skel. Læs mere
Landzone
Zonestatus for det åbne land. Ny bebyggelse og ændret anvendelse kræver som hovedregel landzonetilladelse. Læs mere
LER
Ledningsejerregistret. Register, hvor man forespørger på, hvilke ledninger der ligger i jorden i et område, før der graves. Læs mere
Lokalplan
Den bindende plan for et konkret område, vedtaget af kommunen. Plandokumentet er det juridisk gældende, ikke registerfelterne i Plandata. Læs mere

M

Matrikel
Den enkelte jordstykkeenhed i Matriklen, identificeret ved matrikelnummer og ejerlav. En ejendom kan bestå af flere matrikler. Læs mere
Mezzanin
Indskudt dæk i en høj bygning. Tæller som udgangspunkt med i etagearealet og kan derfor bruge af byggeretten. Læs mere
Miljøklasse
Vejledende skala fra 1 til 7, der inddeler virksomhedstyper efter, hvor meget de belaster omgivelserne. Lokalplanen fastsætter, hvilke klasser der er tilladt. Læs mere

N

Naboorientering
Høring af naboer, før kommunen giver dispensation eller landzonetilladelse. Naboer kan gøre indsigelse, men har ikke vetoret. Læs mere

O

Overkørsel
Adgang fra en ejendom til offentlig vej. Ny eller ændret overkørsel kræver vejmyndighedens tilladelse. Læs mere

P

Plandata.dk
Det nationale register over lokalplaner, kommuneplaner og zonestatus. Flere felter er frivillige at registrere, og plan-PDF'en er den bindende kilde. Læs mere
Planklagenævnet
Klageinstans for afgørelser efter planloven. Prøver som udgangspunkt kun retlige spørgsmål, ikke kommunens skøn. Læs mere
Privat fællesvej
Vej på privat grund, som andre end ejeren har ret til at bruge. Vedligeholdelsen påhviler de brugsberettigede efter reglerne i privatvejsloven. Læs mere

R

Risikoklasse
Bygningsreglementets kategorisering af et bygningsafsnit efter brandrisiko. Klassen afgør, hvor omfattende brandprojekteringen skal være. Læs mere
Risikovirksomhed
Virksomhed, der er omfattet af risikobekendtgørelsen på grund af mængden af farlige stoffer. Udløser krav til placering og til kommunens planlægning. Læs mere

S

Servitut
Tinglyst rådighedsindskrænkning på en ejendom, for eksempel om ledninger, byggelinjer eller anvendelse. Følger ejendommen ved salg. Læs mere
Statsstøtte
EU-retlig begrænsning, der forhindrer offentlige myndigheder i at sælge fast ejendom under markedspris til en virksomhed. Læs mere

T

Tilslutningsbidrag
Engangsbetaling til forsyningsselskabet for at blive tilsluttet kloak, vand, el eller varme. Opkræves ofte separat fra grundprisen. Læs mere
Tingbogen
Det digitale register over rettigheder på fast ejendom: ejerskab, hæftelser og servitutter. Opslag kræver MitID for fuld adgang. Læs mere

U

Udbygningsaftale
Frivillig aftale, hvor en grundejer helt eller delvist finansierer infrastruktur i forbindelse med en lokalplan. Kommunen må ikke sælge selve planlægningen. Læs mere
Udstykning
Matrikulær opdeling af et areal i selvstændige ejendomme. Kræver landinspektør og kommunens tilladelse efter udstykningskontrollen. Læs mere

V

VVM
Vurdering af virkninger på miljøet, i dag en del af miljøvurderingsloven. Visse projekter skal screenes, før de kan gennemføres. Læs mere

§

§ 3-natur
Beskyttet naturtype efter naturbeskyttelsesloven, for eksempel eng, mose eller sø. Tilstanden må ikke ændres uden dispensation. Læs mere

Z

Zonestatus
Angivelsen af, om et areal ligger i byzone, landzone eller sommerhusområde. Bestemmer hvilke tilladelser der kræves. Læs mere

Definitionerne er korte med vilje. De erstatter ikke lovteksten: den bindende formulering står i lokalplanen, bekendtgørelsen eller loven, og artiklerne henviser til kilden.