En virksomhed bliver risikovirksomhed, når mængden af farlige stoffer på adressen når tærskelmængderne i risikobekendtgørelsens bilag 1. Det er mængden og stoffets fareklasse, der afgør det, ikke branchen. Bekendtgørelsen sætter ikke selv en generel afstand til naboer, men to andre regler gør placeringen til et planlægningsspørgsmål: miljømyndigheden skal efter § 5 vurdere, om virksomheden er hensigtsmæssigt placeret, og kommunen skal efter bekendtgørelsen om planlægning omkring risikovirksomheder inddrage risikoen for større uheld, når der planlægges for arealer nærmere end 500 m fra en risikovirksomhed.
Hvornår er I omfattet?
Reglerne står i bekendtgørelse nr. 372 af 25. april 2016 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer, i daglig tale risikobekendtgørelsen. Den udmønter EU's Seveso-direktiv i Danmark.
Bilag 1 er bygget op i to dele. Del 1 lister fareklasser med en tærskelmængde i tons for hver: sundhedsfare i kategorierne H1 til H3, fysisk fare i P1 til P8 og miljøfare i E1 og E2. Del 2 lister navngivne stoffer med deres egen tærskelmængde. Hver linje har to tal: en kolonne 2-grænse og en kolonne 3-grænse.
- Under kolonne 2-grænsen er I ikke omfattet.
- På eller over kolonne 2-grænsen er I kolonne 2-virksomhed, jf. § 4, nr. 3.
- På eller over kolonne 3-grænsen er I kolonne 3-virksomhed, jf. § 4, nr. 2, med tungere krav.
To detaljer flytter mange sager. Stoffer, der kun findes i mængder på højst 2 procent af tærskelmængden, tages ikke i betragtning. Og har I flere forskellige stoffer, der hver for sig ligger under grænsen, skal de lægges sammen efter sumreglen i noterne til bilag 1: mængden af hvert stof divideres med sin egen tærskelmængde, og er summen 1 eller derover, er I omfattet.
Der findes en særregel med en konkret afstand: har virksomheden mindst 5 tons chlor eller ammoniak, og ligger anlægget eller oplaget nærmere end 200 m fra boligområder eller lignende, er virksomheden kolonne 2-virksomhed, selv om tærskelmængden ellers ikke er nået. Det rammer typisk fødevare- og kølevirksomheder med større ammoniakkøleanlæg.
Hvad kravene består i
Efter § 7 skal virksomheden træffe de nødvendige foranstaltninger til at forebygge større uheld, udarbejde en forebyggelsespolitik og sikre gennemførelsen gennem et ledelsessystem.
Efter § 8 skal anmeldelse indsendes inden etablering eller væsentlig ændring og samtidig med ansøgningen om miljøgodkendelse. Kolonne 2-virksomheder indsender et sikkerhedsdokument, kolonne 3-virksomheder en sikkerhedsrapport, en intern beredskabsplan og oplysninger til den eksterne beredskabsplan. En væsentlig ændring er en ændring, der kan øge risikoen for større uheld, herunder hvis I rykker fra kolonne 2 til kolonne 3.
Sagsbehandlingen ligger hos flere myndigheder samtidig. Risikomyndighederne omfatter kommunalbestyrelsen, Miljøstyrelsen, Arbejdstilsynet, politiet, Beredskabsstyrelsen og Sikkerhedsstyrelsen. Det er en samlet proces, ikke en enkelt tilladelse, og den kører parallelt med miljøgodkendelsen.
Derfor bliver placeringen kommunens sag
Risikobekendtgørelsens § 5 pålægger miljømyndigheden at vurdere, om virksomheden er hensigtsmæssigt placeret, og at indhente planmyndighedens udtalelse. Placeringen bliver dermed en del af godkendelsen, ikke noget I afgør alene ved at købe en grund i et erhvervsområde.
Den anden halvdel står i bekendtgørelse nr. 371 af 21. april 2016 om planlægning omkring risikovirksomheder, i kraft 1. maj 2016. Efter § 1 skal planmyndigheden inddrage risikovurderinger, herunder udlæg af sikkerhedszoner, i kommune- og lokalplanlægningen. Efter § 2 skal kommunen tage hensyn til risikoen for større uheld, når der planlægges for arealer nærmere end 500 m fra en risikovirksomhed eller inden for en større passende sikkerhedsafstand. Det gælder både boliger, offentlige bygninger, institutioner og transportanlæg. Efter § 3 skal risikomyndighederne høres, før planlægningen gennemføres, og kommunen skal foretage en samlet vurdering af de sikkerhedsmæssige forhold.
Ovenpå ligger planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 6, hvorefter kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenheden af områder til virksomheder, hvortil der af hensyn til forebyggelse af forurening må stilles særlige beliggenhedskrav. Det er de områder, en risikovirksomhed realistisk kan lande i. Se forskellen på ramme og plan i kommuneplanramme vs. lokalplan.
Hvad det betyder for valget af grund
De 500 m virker begge veje, og det er den vigtigste pointe for en køber.
Er I selv risikovirksomhed, kan I ikke bare vælge det billigste erhvervsområde. Grunden skal ligge i et område, kommuneplanen har udpeget til virksomheder med særlige beliggenhedskrav, og der skal være afstand nok til boliger, institutioner og andre følsomme anvendelser. Konsekvenszonen omkring anlægget skal kunne ligge inden for jeres egen matrikel eller inden for arealer, der ikke planlægges til følsom anvendelse.
Er I ikke risikovirksomhed, men ligger grunden inden for 500 m af en, arver I nabobetingelserne. Kommunen skal inddrage risikoen, når området planlægges, og det kan begrænse, hvor mange mennesker I må samle på grunden, hvor kontordelen må ligge, og om en udvidelse kan lokalplanlægges senere.
Beslutningsværktøj: fem trin før I byder på grunden
| Trin | Hvad I gør | Hvor svaret findes |
|---|---|---|
| 1 | Lav en stofliste med maksimale mængder på lager og i anlæg | Egen produktion og sikkerhedsdatablade |
| 2 | Sammenhold med tærskelmængderne, og lav sumberegningen | Risikobekendtgørelsens bilag 1 |
| 3 | Tjek særreglen om 5 tons chlor eller ammoniak inden for 200 m | Bekendtgørelsens § 4, nr. 3 |
| 4 | Se, om kommuneplanen udpeger området til virksomheder med særlige beliggenhedskrav | Kommuneplanens retningslinjer |
| 5 | Kortlæg eksisterende risikovirksomheder inden for 500 m af grunden | Kommuneplan og kommunens miljøafdeling |
Trin 1 og 2 kan I lave selv på en formiddag. De afgør, om resten af listen overhovedet er relevant.
Ligger I tæt på grænsen, er det værd at undersøge, om anlægget kan designes under den. En mindre ammoniakfyldning i køleanlægget eller et skift til et andet kølemiddel kan være billigere end at flytte projektet til et andet erhvervsområde. Det er samme logik som ved miljøklasser, se miljøklasser 1-7 og flytning af produktion.
Ofte stillede spørgsmål
Hvornår er man en risikovirksomhed?
Når mængden af farlige stoffer på virksomheden når tærskelmængderne i risikobekendtgørelsens bilag 1, enten for en fareklasse i del 1 eller for et navngivet stof i del 2. Ligger I over kolonne 2-grænsen, er I kolonne 2-virksomhed. Ligger I over kolonne 3-grænsen, er I kolonne 3-virksomhed. Flere stoffer under grænsen kan lægges sammen efter sumreglen.
Hvor langt skal en risikovirksomhed ligge fra boliger?
Risikobekendtgørelsen sætter ikke en generel afstand. Bekendtgørelsen om planlægning omkring risikovirksomheder kræver, at kommunen inddrager risikoen, når der planlægges for arealer nærmere end 500 m fra virksomheden eller inden for en større passende sikkerhedsafstand. Den konkrete sikkerhedszone fastlægges ud fra virksomhedens egne risikoberegninger.
Gør et ammoniakkøleanlæg os til risikovirksomhed?
Det kan det. Ammoniak er et navngivet stof i bilag 1 med sin egen tærskelmængde, og der findes desuden en særregel: mindst 5 tons ammoniak eller chlor mindre end 200 m fra boligområder eller lignende gør virksomheden til kolonne 2-virksomhed. Få mængden i anlægget opgjort præcist, før I regner.
Denne artikel er generel information og ikke juridisk rådgivning.
Kilder
- Bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer (risikobekendtgørelsen), BEK nr. 372 af 25. april 2016: § 1 om anvendelsesområde, § 4, nr. 2 og nr. 3 om kolonne 3- og kolonne 2-virksomheder samt særreglen om mindst 5 tons chlor eller ammoniak inden for 200 m, § 5 om hensigtsmæssig placering og planmyndighedens udtalelse, § 7 om forebyggelse, § 8 om anmeldelse inden etablering, samt bilag 1 med tærskelmængder, 2-procentreglen og sumreglen: https://www.retsinformation.dk/api/pdf/179901
- Bekendtgørelse om planlægning omkring risikovirksomheder, BEK nr. 371 af 21. april 2016, i kraft 1. maj 2016: § 1 om risikovurderinger og sikkerhedszoner i planlægningen, § 2 om arealer nærmere end 500 m eller inden for en større passende sikkerhedsafstand, § 3 om høring af risikomyndighederne: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2016/371/pdf
- Bekendtgørelse af lov om planlægning (planloven), LBK nr. 572 af 29. maj 2024, § 11 a, stk. 1, nr. 6 om beliggenheden af områder til virksomheder med særlige beliggenhedskrav: https://www.retsinformation.dk/api/pdf/243766
- Miljøstyrelsens Miljøgodkendelsesvejledning, afsnit 5.9 om risikovirksomheder (krav til sikkerhedsdokument og sikkerhedsrapport, risiko- og konsekvenszoner, samspil med planlægningen): https://miljogodkendelsesvejledningen.dk/opslag/59-risikovirksomheder