BBR beskriver bygningerne, Matriklen beskriver jorden. BBR står for Bygnings- og Boligregistret, og hver kommune fører sit eget register efter regler fastsat af skatteministeren. Men ansvaret for, at oplysningerne passer, ligger hos ejeren, som løbende skal holde øje med data og indberette ændringer. På erhvervsejendomme betyder det, at du skal bruge BBR som udgangspunkt for spørgsmål, ikke som dokumentation for arealer.
Hvad BBR indeholder
Efter BBR-loven skal registret indeholde grunddata om bygnings- og boligforhold samt tekniske anlæg og en entydig registrering af alle bygninger. Registreringen omfatter blandt andet hver enkelt bygnings identifikation, opførelsesår, beliggenhed og størrelse, og tilsvarende for de enkelte bolig- eller erhvervsenheder.
I praksis møder du felter som opførelsesår, bebygget areal, antal etager, boligareal, erhvervsareal, tagdækningsmateriale og energiforsyning. BBR-meddelelsen er udskriften af det, der står i registret for netop den ejendom.
BBR-data bruges bredt, af statslige, regionale og kommunale myndigheder såvel som af forsyningsselskaber og private virksomheder. En fejl i registret bliver derfor sjældent ved sig selv.
Hvem har ansvaret for, at det passer
To ansvar løber parallelt.
Kommunalbestyrelsen skal efter BBR-loven sikre den fornødne entydighed og kvalitet i registreringen og aktivt sørge for at ajourføre data. Offentlige myndigheder og ejere af registrerede bygninger og enheder skal meddele oplysninger efter de regler, skatteministeren fastsætter.
Kommunerne formulerer ejerens del direkte. Vejen Kommune skriver: som bygnings- eller boligejer er det dit ansvar løbende at holde øje med, at oplysningerne i BBR er korrekte. Ejeren skal indberette relevante ændringer til kommunen, når de sker.
For dig som køber er konsekvensen enkel. Sælger har haft pligten. Om pligten er opfyldt, ved du først, når nogen har været på ejendommen med et målebånd og sammenlignet med registret.
Matriklen: jorden, ikke bygningerne
Matriklen er det register, der beskriver jorden, og den har været ført i næsten 200 år. Den indeholder oplysninger om cirka 2,3 millioner ejendomme. Fire begreber er værd at kende:
- Matrikelnummer og ejerlav. En jordlod identificeres ved sit matrikelnummer sammen med ejerlavet. Matrikelnummeret alene er ikke entydigt.
- Samlet fast ejendom. En eller flere jordlodder, som ifølge notering i Matriklen skal holdes forenede. En ejendom kan altså bestå af flere matrikler.
- BFE-nummer. Bestemt Fast Ejendom, den fælles offentlige ejendomsnøgle indført med grunddataprogrammet. Det er den nøgle, registrene i dag hænger sammen om.
- Bygning på fremmed grund. En selvstændig ejendom, hvor bygningens ejer er en anden end ejeren af jorden under den. Ejerlejligheder er ligeledes selvstændige BFE-numre.
Blandingen af matrikelareal og bygningsareal er en klassisk kilde til misforståelser. Matrikelarealet er grundens areal i Matriklen. Bebygget areal og erhvervsareal er BBR-tal om bygningerne. De to sæt tal svarer på hver sit spørgsmål, og lokalplanens bebyggelsesprocent hænger sammen med ejendommens areal, ikke med bygningens. Er du i tvivl om, hvilke matrikler der udgør ejendommen, og hvilket areal beregningen skal ske ud fra, så få kommunen til at bekræfte det skriftligt.
Ni ting at kontrollere på en erhvervsejendom
Gå ejendommen igennem med registret i hånden, og stil disse spørgsmål:
- Stemmer bebygget areal og erhvervsareal med opmålingen på stedet?
- Er alle bygninger med, også haller, skure, tankanlæg og siloer?
- Står der bygninger i registret, som er revet ned?
- Er tilbygninger og ombygninger indberettet, og var der byggetilladelse til dem?
- Passer den registrerede anvendelse med den drift, der faktisk foregår?
- Er der registreret bygning på fremmed grund, eller ejer sælger både jord og bygninger?
- Hvilke matrikler indgår i den samlede faste ejendom, og har den ét eller flere BFE-numre?
- Passer matrikelarealet med det areal, sælger og mægler oplyser?
- Er der tekniske anlæg som olieudskiller, tank eller renseanlæg, som medfører tilsyn eller vilkår?
Punkt 4 er det dyreste at overse. En hal uden byggetilladelse er ikke lovliggjort, fordi den står i BBR, og en lovliggørelsessag kan trække både tid og ombygning med sig.
Hvad du skal bede sælger bekræfte skriftligt
- At BBR-oplysningerne er ajourførte, og at der ikke er udført byggeri uden tilladelse.
- At alle ibrugtagningstilladelser foreligger, og at kopier udleveres.
- Hvilke matrikler og BFE-numre handlen omfatter.
- At der ikke verserer sager hos kommunen om lovliggørelse, påbud eller tilsyn.
- At eventuelle tekniske anlæg er lovligt etableret og drives efter gældende vilkår.
Læg svarene ind i handlen, ikke i en mailtråd. Se de øvrige punkter i due diligence før underskrift.
Hvor du henter oplysningerne
En ejendomsdatarapport fra boligejer.dk samler cirka 50 oplysninger fra kommuner, Skat og regioner i ét dokument. Gebyret er 105 kr., og oplysningerne er som udgangspunkt online få minutter efter bestilling.
OIS.dk er en statslig database, der samler en række oplysninger om ejendomme i Danmark, og er et hurtigt sted at slå BBR og ejendomsdata op.
Tingbogen på tinglysning.dk giver adkomst, hæftelser og servitutter. En fuld tingbogsattest koster 150 kr. Fremgangsmåden står i sådan finder du ejeren af en matrikel.
Når registrene er tjekket, mangler stadig det vigtigste spørgsmål: hvad må du bygge på grunden? Det svarer plangrundlaget på, ikke BBR. Se hvad du må bygge på en erhvervsgrund.
Ofte stillede spørgsmål
Hvem har ansvaret for, at BBR er korrekt?
Kommunen fører registret og skal sikre kvalitet og ajourføring, men ejeren har pligt til at meddele oplysninger og skal løbende holde øje med, at data er korrekte. Køber du en erhvervsejendom, arver du både registret og de fejl, der måtte være i det, så kontroller tallene mod virkeligheden før handlen.
Hvad er forskellen på matrikelareal og bebygget areal?
Matrikelarealet er grundens areal, som det er registreret i Matriklen. Bebygget areal og erhvervsareal er oplysninger i BBR om bygningerne på grunden. Du kan ikke udlede det ene af det andet, og en ejendom kan bestå af flere matrikler, der tilsammen udgør én samlet fast ejendom.
Hvad er et BFE-nummer?
BFE står for Bestemt Fast Ejendom og er den fælles offentlige nøgle, der identificerer en ejendom på tværs af registrene. Den blev indført med grunddataprogrammet. Ejerlejligheder og bygninger på fremmed grund har deres eget BFE-nummer, selv om de fysisk ligger på en anden ejendom.
Kilder
- BBR-loven, bekendtgørelse af lov om bygnings- og boligregistrering, § 1 (kommunen fører registret, formål og grunddata), § 2 (bygningens identifikation, opførelsesår, beliggenhed og størrelse), § 3 (kommunalbestyrelsens pligt til kvalitet og ajourføring) og § 4 (ejeres oplysningspligt). Hentet august 2026. https://danskelove.dk/bbr-loven
- Vejen Kommune, Bygnings- og Boligregistret (BBR): felter i registret, ejerens ansvar for at oplysningerne er korrekte, og hvem der bruger data. Hentet august 2026. https://vejen.dk/erhverv/tilladelser/byggeri/bygnings-og-boligregistret-bbr
- Klimadatastyrelsen, Datafordelerens dokumentation, Matriklen (MAT2): matrikelnummer, ejerlav, samlet fast ejendom, BFE-nummer, bygning på fremmed grund, cirka 2,3 mio. ejendomme. Hentet august 2026. https://confluence.kds.dk/pages/viewpage.action?pageId=101056740
- Boligejer.dk, om ejendomsdatarapporten (cirka 50 oplysninger fra kommuner, Skat og regioner, gebyr 105 kr., online få minutter efter bestilling). Hentet august 2026. https://boligejer.dk/om-ejendomsdatarapporten
- OIS.dk, Den Offentlige Informationsserver (statslig database med ejendomsoplysninger). Hentet august 2026. https://www.ois.dk/
- Danmarks Domstole, vejledningen "Forespørg fast ejendom (tingbogsattest og udskrifter)": tingbogsattest 150 kr. Hentet august 2026. https://www.domstol.dk/media/jcldn314/forespoerg-fast-ejendom-tingbogsattest-og-udskrifter.pdf