Fredskovspligt på erhvervsarealet: kan den ophæves?

Fredskovspligt er en varig binding på et areal efter skovloven. Arealet skal holdes bevokset med træer, der danner eller inden for et rimeligt tidsrum vil danne sluttet skov af højstammede træer, og der må som udgangspunkt ikke opføres bygninger eller anlæg på det. Pligten er registreret i matriklen og følger arealet, ikke ejeren. Den kan kun ophæves, når særlige grunde taler for det, jf. skovlovens § 6, stk. 1, og der stilles normalt vilkår om erstatningsskov. For et almindeligt erhvervsbyggeri er svaret i praksis oftest nej.

Hvad pligten indebærer

Skovlovens § 8 fastsætter, at arealet skal holdes bevokset med træer, der danner, eller som inden for et rimeligt tidsrum vil danne, sluttet skov af højstammede træer. § 11 forbyder som udgangspunkt at opføre bygninger, etablere anlæg, foretage terrænændringer og bortskaffe affald på fredskovspligtige arealer, med undtagelser for blandt andet byggeri, der er nødvendigt for skovdriften.

Bindingen er ikke personlig. Skovloven fastslår, at fredskovspligt er bindende for ejere og indehavere af rettigheder over ejendommen, uanset hvornår rettighederne er stiftet. Køber du arealet, køber du pligten med.

Sådan ser du, om der er fredskov på matriklen

Skovlovens § 41 pålægger ministeren at drage omsorg for, at fredskovspligt og ændringer heraf registreres i matriklen. Vejledningen til skovlovens § 3 beskriver, at der er gennemført en landsdækkende gennemgang og notering af fredskovspligtige arealer i matriklen, og at matriklen i dag er det centrale register.

Geodatastyrelsen oplyser, at matrikelregistret indeholder noteringsforhold, og at skovnoteringen angiver, om hele matrikelnummeret er fredskov, eller om kun en del af matrikelnummeret er fredskov. Netop den skelnen er vigtig for en køber: en delvis notering kan lægge sig som et bånd tværs over den del af grunden, du ville bygge på.

1. Slå matrikelnummeret op i Matriklen og læs noteringen.
2. Se fredskovsudpegningen på kort sammen med matrikelskellet.
3. Tjek, om noteringen dækker hele eller kun en del af matrikelnummeret.
4. Læg dit byggefelt, manøvreareal og vejadgang oven på udpegningen.
5. Tjek samtidig skovbyggelinjen, som er en anden regel og kan ramme et areal, der ikke selv er fredskov. Se bygge- og beskyttelseslinjer.

Ophævelse efter § 6

Skovlovens § 6, stk. 1 lyder, at ministeren kan ophæve fredskovspligten på et areal, som ønskes anvendt til andet formål, når særlige grunde taler for det. Myndighedens vejledning beskriver en restriktiv praksis og fremhæver, at det altid som det første bør undersøges, om det ønskede anlæg kan placeres uden for fredskov, og at der som udgangspunkt ikke gives tilladelse til enklaver i skov.

Læs den sætning som en køber: Hvis der findes en anden grund uden fredskov i samme område, er det den, myndigheden vil pege på. Din alternative placering er myndighedens argument, ikke din.

§ 6, stk. 2 indeholder en særlig adgang for kommunalt ejede skovarealer, der ved kommuneplan er udpeget til et ikke skovmæssigt formål, og hvor fredskovspligten kan ophæves uden vilkår om erstatningsskov. Den bestemmelse gælder kommunens egne arealer og er ikke en genvej for en privat køber.

Afgørelser efter skovloven kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, og klagefristen er 4 uger fra afgørelsens meddelelse. Regn derfor med klageperioden i tidsplanen, også hvis du får ja.

Erstatningsskov: prisen målt i areal

Ved ophævelse efter § 6, stk. 1 skal der altid tages stilling til erstatningsskov efter skovlovens § 39. Myndighedens vejledning angiver, at der som udgangspunkt stilles vilkår om erstatningsskov ved ophævelse af fredskovspligt eller ved dispensation til byggeri og anlæg på fredskovspligtigt areal.

Vejledningen angiver desuden, at der ikke fastsættes vilkår om erstatningsskov, hvis arealet er 0,5 ha eller mindre, og at grænsen i bynære områder og for strækningsanlæg er 0,1 ha eller mindre.

Læg dertil, at ansøgeren skal udarbejde en godkendt tilplantningsplan med tidsfrister, at etableringen normalt skal ske inden for maksimalt 3 år, og at der som hovedregel stilles krav om bankgaranti svarende til etableringsomkostningerne. Erstatningsskoven er altså ikke kun et arealkrav. Den er en tilplantnings- og driftsopgave med sikkerhedsstillelse, og den skal løses på et andet areal, som du selv skal skaffe eller betale for.

Regnestykket for en erhvervskøber

Sæt tallene sammen, før du forhandler pris. Skal du bruge 1 ha fredskov med almindelig skovbevoksning, skal der efter vejledningens satser etableres 150 % erstatningsskov, altså 1,5 ha ny skov et andet sted. Oveni kommer ansøgning, tilplantningsplan, garanti og en sagsbehandling, du ikke styrer.

Sammenlign så med den mest almindelige udgang: at finde et areal, hvor plangrundlaget allerede tillader byggeri, og hvor der ikke er fredskov. Det er sjældent tæt løb.

Hvornår det alligevel giver mening at spørge

• Når fredskoven ligger som en smal stribe i kanten af en ellers velegnet grund, og bygningen kan flyttes fri af den
• Når kun en del af matrikelnummeret er noteret, og den ubelagte del er stor nok
• Når arealet er 0,5 ha eller mindre, så vejledningen ikke lægger op til erstatningsskov
• Når projektet er et strækningsanlæg eller har et samfundsmæssigt formål, som myndigheden kan vægte

I alle andre tilfælde bruges tiden bedre på at lede videre. Resten af de forhold, der skal afklares før et køb, står i due diligence-tjeklisten før underskrift, og de øvrige naturbindinger i beskyttet natur og § 3.

Ofte stillede spørgsmål

Må man bygge på fredskov?

Som udgangspunkt nej. Skovlovens § 11 forbyder at opføre bygninger, etablere anlæg og foretage terrænændringer på fredskovspligtige arealer, med snævre undtagelser, blandt andet for byggeri, der er nødvendigt for skovdriften. Dispensation eller ophævelse af fredskovspligten kræver afgørelse fra myndigheden.

Kan fredskovspligt ophæves?

Ja, men kun når særlige grunde taler for det, jf. skovlovens § 6, stk. 1. Vejledningen beskriver en restriktiv praksis og lægger vægt på, om anlægget kan placeres uden for fredskov. Ved ophævelse stilles der normalt vilkår om erstatningsskov efter § 39.

Hvor meget erstatningsskov skal der plantes?

Ifølge myndighedens vejledning beregnes erstatningsskoven som en procentsats af det ryddede areal: 110 % for arealer uden skovbevoksning eller uden særligt skovlovsmæssigt potentiale, 150 % for arealer i omdrift med almindelig skovbevoksning og 200 % for bynær skov, arealer med særlig høj værdi og strækningsanlæg.

Artiklen er generel information og ikke juridisk rådgivning.

Kilder

• Bekendtgørelse af lov om skove (skovloven), LBK nr. 690 af 26. maj 2023 (§ 3 fredskovspligtige arealer, § 8 pligt til at holde arealet bevokset, § 11 forbud mod bygninger og anlæg, § 6 ophævelse, § 39 erstatningsskov, § 41 registrering i matriklen, klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet med 4 ugers frist): https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2023/690
• Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, vejledning om skovlovens § 6 (ophævelse når særlige grunde taler for det, restriktiv praksis, alternativ placering uden for fredskov, enklaver, § 6, stk. 2 om kommunale arealer): https://sgavmst.dk/skovbrug-og-landbrug/skovbrug/lovgivning-om-skovbrug/vejledning-om-skovloven/skovlovens-6
• Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, vejledning om skovlovens § 39 (satserne 110 %, 150 % og 200 %, undtagelser ved 0,5 ha og 0,1 ha, tilplantningsplan, etablering normalt inden for 3 år, bankgaranti): https://sgavmst.dk/skovbrug-og-landbrug/skovbrug/lovgivning-om-skovbrug/vejledning-om-skovloven/skovlovens-39
• Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, vejledning om skovlovens § 3 (landsdækkende fredskovskonstatering, matriklen som centralt register, fredskovspligt bindende for ejere og rettighedshavere): https://sgavmst.dk/skovbrug-og-landbrug/skovbrug/lovgivning-om-skovbrug/vejledning-om-skovloven/skovlovens-3
• Geodatastyrelsen, Matrikelregistret (noteringsforhold, herunder om hele eller en del af matrikelnummeret er fredskov): https://gst.dk/data-og-kort/matrikelkort-og-data/matrikelregistret