Landbrugspligt betyder, at ejendommen er noteret som landbrugsejendom i matrikelregistret og derfor er omfattet af landbrugslovens regler. Efter landbrugslovens § 6, stk. 1 kan pligten ophæves på hele ejendommen eller på en del af den ved erklæring fra en praktiserende landinspektør, hvis en af lovens betingelser er opfyldt. Den vigtigste for erhvervskøbere er, at arealet er planlagt til byformål og skal tages i brug til det inden 5 år. Er betingelserne ikke opfyldt, kræver ophævelsen tilladelse fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.
Hvad noteringen betyder i praksis
Landbrugsloven definerer i § 2 en landbrugsejendom som en ejendom, der er noteret som landbrugsejendom i Geodatastyrelsens matrikelregister. Noteringen er altså et registerforhold, ikke en beskrivelse af, hvad der faktisk foregår på arealet. En mark, der ligger inde i en kommuneplanramme til erhverv, kan sagtens stadig være noteret som landbrugsejendom.
Det bider tre steder for en virksomhed:
- Erhvervelsen. Landbrugsloven har særlige regler om, hvem der må erhverve en landbrugsejendom. Styrelsen oplyser blandt andet, at virksomheder kun kan erhverve en landbrugsejendom med 100 % ejerskab, og at der ved køb kan følge bopælspligt med. Din finansiering og din selskabsstruktur skal kunne bære det.
- Udstykningen. Skal arealet deles, håndteres landbrugspligten i den matrikulære sag. Den kan ikke bare ignoreres.
- Tidsplanen. Ophævelsen er en selvstændig sag med egen ekspeditionstid, og den ligger før, ikke efter, byggetilladelsen.
De tre veje ud af landbrugspligten
| Vej | Hvornår den bruges | Hvem afgør |
|---|---|---|
| Automatisk bortfald | Ejendommen nedbringes ved udstykning til under 2 ha med beboelsesbygningen på den del, jf. § 6, stk. 3 | Følger af loven |
| Landinspektørerklæring efter § 6, stk. 1 | En af lovens betingelser er opfyldt, fx planlagt byudvikling eller erhverv, der tages i brug inden 5 år | Praktiserende landinspektør erklærer |
| Tilladelse efter § 7 | Betingelserne i § 6 er ikke opfyldt | Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø |
Styrelsen beskriver de tre spor på samme måde: anmodning til Geodatastyrelsen for de mindste beboelsesejendomme, landinspektørerklæring, hvor betingelserne i § 6, stk. 1 er opfyldt, og ansøgning til styrelsen, hvis ingen af delene kan bruges.
Landinspektørerklæringen efter § 6
Erklæringsvejen er den hurtige, og den bygger på, at landinspektøren på tro og love bekræfter, at en af betingelserne i § 6, stk. 1 er opfyldt. Blandt betingelserne er, at jorden inden 5 år skal anvendes til byudvikling, erhverv, offentlige formål eller sommerhusbebyggelse i byzone eller et hertil udlagt område, at der foreligger landzonetilladelse til udstykningen og jorden inden 5 år skal bruges hertil, og at arealet skal anvendes til husdyrproduktion med kommunens tilladelse. Loven indeholder desuden betingelser om supplering af beboelsesejendomme under 2 ha, om offentlige myndigheders erhvervelse af arealer under 2 ha og om fredskovsejendomme over 20 ha.
Erklæringen sendes til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø via selvbetjeningsløsningen på Virk, og den indgår i den matrikulære sag. Styrelsen henviser til et særligt skema, som landinspektøren skal anvende.
Bemærk, at det ikke er dig, der udfylder papiret. Det er landinspektøren, der skriver under, og det er derfor landinspektøren, du skal have i gang tidligt.
Når erklæringsvejen ikke kan bruges
Kan ingen af betingelserne opfyldes, skal der søges tilladelse. Styrelsen skriver, at hovedreglen ved ansøgning om ophævelse ved styrelsen er, at jorden varigt inddrages til ikke jordbrugsmæssig anvendelse, for eksempel bebyggelse til bymæssige formål, der udelukker en senere jordbrugsmæssig anvendelse. Styrelsen kan give tilladelse, når særlige forhold taler for det.
Det er her, planforholdene bliver afgørende. Ligger arealet i landzone uden et plangrundlag, der peger på erhverv, mangler du både argumentet over for styrelsen og selve byggeretten. Se kommuneplanramme og lokalplan og virksomhed i landzone og landzonetilladelse.
Rækkefølgen, der holder tidsplanen
- Slå ejendommen op i Matriklen og se, om der er en notering som landbrugsejendom, og om den dækker hele eller kun en del af matrikelnummeret.
- Afklar plangrundlaget. Er arealet i byzone eller omfattet af en lokalplan eller kommuneplanramme, der udlægger det til erhverv?
- Spørg en praktiserende landinspektør, om en erklæring efter § 6, stk. 1 kan bruges på netop dette areal.
- Kan den ikke, så regn med en ansøgning til styrelsen og læg tid ind til den.
- Læg ophævelsen sammen med den matrikulære sag om udstykning eller arealoverførsel, så de to ting kører som ét forløb.
- Tag et forbehold i købsaftalen om, at landbrugspligten kan ophæves, hvis den ikke er ophævet før overtagelsen.
- Afklar samtidig, om selskabet lovligt kan erhverve ejendommen, mens noteringen stadig består.
Punkt 6 er det billigste af dem alle. Det står beskrevet nærmere i due diligence-tjeklisten før underskrift.
Hvad du ikke skal regne med
Sagsbehandlingstider og gebyrer for landinspektør og matrikulær sag varierer, og hverken landbrugsloven eller styrelsen oplyser en fast pris eller en fast frist. Bed landinspektøren om et skriftligt overslag på både honorar og forventet gennemløbstid, og bed kommunen bekræfte, at planforholdene understøtter den anvendelse, du vil erklære dig om.
Regn heller ikke med, at en ophævet landbrugspligt i sig selv giver byggeret. Byggeretten kommer fra plangrundlaget, ikke fra matriklen.
Ofte stillede spørgsmål
Hvordan ser jeg, om der er landbrugspligt på en grund?
Slå matrikelnummeret op i Matriklen. Matrikelregistret indeholder noteringsforhold, herunder om et jordstykke er noteret som landbrugsejendom. Landbrugsloven definerer i § 2 en landbrugsejendom som netop en ejendom, der er noteret som landbrugsejendom i Geodatastyrelsens matrikelregister.
Kan man ophæve landbrugspligt uden tilladelse?
Ja, i de tilfælde loven nævner. Efter landbrugslovens § 6, stk. 1 kan landbrugspligten ophæves ved erklæring fra en praktiserende landinspektør, hvis en af betingelserne er opfyldt, fx at jorden inden 5 år skal anvendes til byudvikling eller erhverv i byzone. Ellers skal der søges tilladelse hos Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.
Må et selskab købe en landbrugsejendom?
Der gælder særlige regler. Styrelsen oplyser, at virksomheder kun kan erhverve en landbrugsejendom med 100 % ejerskab, og at der findes særskilte muligheder for blandt andet forsøg, forskning og væksthusgartneri. Få det afklaret, før købsaftalen underskrives.
Artiklen er generel information og ikke juridisk rådgivning.
Kilder
- Bekendtgørelse af lov om landbrugsejendomme (landbrugsloven), LBK nr. 116 af 6. februar 2020 (§ 2 om notering som landbrugsejendom, § 6, stk. 1 om ophævelse ved landinspektørerklæring og betingelserne, § 6, stk. 3 om bortfald under 2 ha, § 7 om tilladelse): https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/116
- Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, "Ophæv landbrugspligten" (de tre veje, landinspektørerklæring efter § 6, stk. 1, særligt skema, hovedreglen om varig inddragelse til ikke jordbrugsmæssig anvendelse ved ansøgning): https://lbst.dk/bedrift/arealer-og-ejendomme/erhvervelse-og-anvendelse/opret-genopret-eller-ophaev-landbrugspligten/ophaev-landbrugspligten
- Virk, selvbetjening "Landbrugslov: Landinspektørerklæring om ophævelse af landbrugspligt § 6" (indsendelse til SGAV som del af den matrikulære sag): https://virk.dk/myndigheder/stat/SGAV/selvbetjening/Landbrugslov_-Landinspektoererklaering_om_ophaevelse_af_landbrugspligt-_6/
- Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, "Køb landbrugsejendom" (virksomheders erhvervelse med 100 % ejerskab, bopælspligt, særlige erhvervelsesformål): https://lbst.dk/bedrift/arealer-og-ejendomme/erhvervelse-og-anvendelse/koeb-landbrugsejendom
- Geodatastyrelsen, Matrikelregistret (indhold og noteringsforhold, herunder landbrugsejendom): https://gst.dk/data-og-kort/matrikelkort-og-data/matrikelregistret