Klimakrav til nybyggeri: LCA og grænseværdier efter 1. juli 2025

Bygningsreglementets klimakrav blev ændret med bekendtgørelse nr. 271 af 11. marts 2025, der trådte i kraft den 1. juli 2025. Efter § 297 skal der laves en beregning af klimapåvirkningen over bygningens livscyklus ved opførelse af bygninger og tilbygninger, uanset størrelse bortset fra de udtrykkelige undtagelser. Efter § 298, stk. 1 må klimapåvirkningen for etageboliger samt kontor, handel, lager og lignende ikke overstige 7,5 kg CO2-ækvivalenter pr. m² pr. år, mens øvrigt byggeri har en grænse på 8,0. Dertil kommer en selvstændig grænse for selve byggeprocessen på 1,5 kg CO2-ækvivalenter pr. m² pr. år, jf. § 298, stk. 5, og reglerne finder ikke anvendelse på ansøgninger om byggetilladelse indsendt før den 1. juli 2025.

Grænseværdierne

Grænseværdierne i første kolonne dækker efter § 298, stk. 1 modulerne A1 til A3, B4, B6 og C3 til C4 samlet. Lavemissionsklassen er frivillig og fremgår af § 297, stk. 13 og 15. Der afrundes til én decimal, før det vurderes, om kravet er overholdt, jf. § 298, stk. 6.

Har bygningen blandet anvendelse med forskellige grænseværdier, fastlægges bygningens grænseværdi som et arealvægtet gennemsnit, jf. § 298, stk. 4. Et kontorafsnit i en produktionshal skal altså ikke regnes for sig.

Hvad en LCA er

En LCA (livscyklusvurdering) er en beregning af bygningens klimapåvirkning over dens levetid. Efter § 297, stk. 4 opgøres den i kg CO2-ækvivalenter pr. m² pr. år efter DS/EN 15978:2012 for en betragtningsperiode på 50 år fra byggeriets færdigmelding.

Beregningen omfatter A1 råmaterialer, A2 transport, A3 fremstilling, A4 transport til og fra byggepladsen, A5 opførelse og montering, B4 udskiftning, B6 energiforbrug til drift, C3 forbehandling af affald, C4 bortskaffelse og D potentiale for genbrug og genanvendelse.

Det er i praksis rådgiveren eller totalentreprenøren, der laver beregningen, mens entreprenører og håndværkere leverer data til byggeprocesdelen. Social- og Boligstyrelsen beskriver, at grænseværdien for byggeprocessen dækker transport af materialer og materiel, energiforbrug på byggepladsen, behandling af byggeaffald og borttransport af jord og affald.

Hvem er undtaget

Undtagelserne findes to steder, og forskellen er vigtig.

Undtaget fra selve beregningskravet i § 297 er efter stk. 2 uopvarmede bygninger mindre end 50 m² etageareal, transportable konstruktioner og midlertidige, flytbare pavilloner. Tilbygninger under 250 m² opvarmet etageareal er undtaget for boligtyperne nævnt i stk. 3.

Undtaget fra grænseværdien i § 298 er efter stk. 9 byggerier med bestemte BBR-koder, blandt andet kode 221, bygning til erhvervsmæssig industriproduktion herunder fødevareproduktion, hvor produktionsapparatet er en integreret del af bygningen, samt bygninger til energiproduktion, energidistribution, vandforsyning, affaldshåndtering, hospitaler og fængsler. Forsvarets operative bygninger er undtaget efter stk. 10.

En bygning kan altså være fritaget for grænseværdien og stadig skulle dokumentere en LCA. Og en lagerhal er ikke automatisk omfattet af industriundtagelsen: den forudsætter, at produktionsapparatet er en integreret del af bygningen.

Hvad det betyder for en hal

Klimakravet er et krav pr. kvadratmeter pr. år, og det ændrer, hvad der er dyrt. Fire forhold vejer tungt i en hal:

1. Konstruktionsprincippet. Materialemængden pr. kvadratmeter afhænger af spændvidder, søjleafstand og hvor meget beton, der skal til.
2. Fundamentet. Blød bund betyder mere beton og dybere fundering. Det er både en anlægsudgift og en post i LCA-regnskabet, jf. jordbund og ekstrafundering.
3. Driftsenergien. B6 indgår i beregningen, og efter § 297, stk. 11 omregnes energibehovet med emissionsfaktorer eller med miljøvaredeklaration for det konkrete fjernvarmeanlæg. Varmeforsyningen på grunden påvirker derfor resultatet.
4. Arealopgørelsen. Efter § 297, stk. 5 medregnes alle kælderarealer, mens udvendige ramper, trapper og lignende alene medregnes med 25 pct. Store udvendige ramper tæller altså med i tælleren, men kun delvist i nævneren.

Bindingen til valget af grund

Klimakravet er ikke kun et projekteringsspørgsmål. Det starter på jorden.

En grund med dårlig bæreevne koster ekstra fundering, og ekstra fundering er ekstra materiale i regnskabet. En grund uden fjernvarme kan give en anden driftsenergiprofil end en nabogrund med. Og en grund, hvor byggefeltet tvinger hallen til en uhensigtsmæssig geometri, giver mere klimaskærm pr. nyttekvadratmeter.

Derfor bør tre spørgsmål med i grundscreeningen:

• Hvad ved vi om jordbunden, og hvad koster funderingen i materiale?
• Hvilken varmeforsyning er området udlagt til?
• Tillader byggefelt og lokalplan et kompakt bygningsvolumen?

Er svarene gode, er klimakravet en dokumentationsopgave. Er de dårlige, bliver det en projektændring. Se sammenhængen med arealbehovet i hvor stor skal grunden være til hallen.

Rækkefølgen i byggesagen

1. Afklar bygningens anvendelse og dermed hvilken grænseværdi der gælder.
2. Tjek, om byggeriet er undtaget fra § 298, og om det stadig skal beregnes efter § 297.
3. Få rådgiveren til at lave en tidlig LCA på skitseniveau, mens konstruktionen kan ændres.
4. Aftal med entreprenøren, hvem der indsamler data til byggeprocessen.
5. Indsend dokumentationen med ansøgningen om byggetilladelse, jf. byggetilladelse til erhvervsbyggeri.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er grænseværdien for CO2 i nybyggeri?

For etageboliger samt kontor, handel, lager og lignende er grænsen 7,5 kg CO2-ækvivalenter pr. m² pr. år, og for øvrigt byggeri 8,0, jf. BR18 § 298, stk. 1 som affattet ved bekendtgørelse nr. 271 af 11. marts 2025 med virkning fra 1. juli 2025. Hertil kommer en selvstændig grænse på 1,5 for byggeprocessen efter § 298, stk. 5.

Gælder klimakravene også for lagerhaller og produktionsbygninger?

Ja, med en vigtig undtagelse. Lager falder ind under grænseværdien på 7,5. Byggerier med BBR-kode 221, bygning til erhvervsmæssig industriproduktion hvor produktionsapparatet er en integreret del af bygningen, er efter § 298, stk. 9 undtaget fra grænseværdien, men ikke fra kravet om at lave beregningen efter § 297.

Skal små bygninger også have en LCA-beregning?

Kravet i § 297 gælder ved opførelse af bygninger og tilbygninger uden en generel arealgrænse. Undtaget er uopvarmede bygninger mindre end 50 m² etageareal, transportable konstruktioner og midlertidige, flytbare pavilloner, samt tilbygninger under 250 m² til en række boligtyper. Den tidligere grænse på 1.000 m² for grænseværdien gælder ikke længere.

Kilder

• Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om bygningsreglement 2018 (BR18), BEK nr. 271 af 11. marts 2025, i kraft 1. juli 2025 og uden anvendelse på ansøgninger indsendt før dette tidspunkt: § 297 (krav om LCA ved opførelse af bygninger og tilbygninger, undtagelser i stk. 2 og 3, opgørelsesmetode DS/EN 15978:2012 og 50 års betragtningsperiode i stk. 4, arealopgørelse i stk. 5, driftsenergi i stk. 11, lavemissionsklasse i stk. 13 og 15) og § 298 (grænseværdier i stk. 1, arealvægtet gennemsnit ved blandet anvendelse i stk. 4, byggeprocessen 1,5 i stk. 5, afrunding i stk. 6, undtagne BBR-koder i stk. 9 og forsvarets bygninger i stk. 10): https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2025/271
• Social- og Boligstyrelsen og Videncenter om Bygningers Klimapåvirkninger, Guide til grænseværdien for byggeprocessen i bygningsreglementets skærpede klimakrav fra 1. juli 2025 (grænseværdi 1,5 kg CO2-ækv. pr. m² pr. år for modul A4 og A5, hvad byggeprocessen dækker, hvilke bygninger der er omfattet og undtaget): https://www.sbst.dk/Media/638731490173267243/VCBK_Guide_Byggeprocessen_fra_1._juli_2025-a%5B1%5D.pdf
• Social- og Boligstyrelsen, Klimakrav (LCA) i bygningsreglementet: https://www.sbst.dk/byggeri/baeredygtigt-byggeri/national-strategi-for-baeredygtigt-byggeri/klimakrav-lca-i-bygningsreglementet
• Bygningsreglementet.dk, kapitel 11 Energiforbrug og klimapåvirkning, vejledning om bygningers klimapåvirkning fra 1. juli 2025: https://www.bygningsreglementet.dk/tekniske-bestemmelser/11/brv/bygningers-klimapaavirkning-1-juli-2025/kap-1_12/