To ting skal være på plads, før spildvarme fra en produktion bliver til en indtægt: et fjernvarmeselskab, der vil og kan aftage varmen, og et projekt, som kommunen godkender. Energistyrelsen oplyser, at prisloftet på overskudsvarme blev afskaffet pr. 1. juli 2025 på baggrund af en aftale i Folketinget den 17. januar 2025, og at virksomheder, der leverer overskudsvarme til en fjernvarmevirksomhed, fortsat ikke er omfattet af varmeforsyningslovens prisregulering for de leverancer. Leverer I derimod anden varme til nettet, for eksempel fra en varmepumpe, der har hævet temperaturen på overskudsvarmen, er den varme omfattet af prisreguleringen. Afgiftssiden afgøres et andet sted, nemlig af overskudsvarmeafgiften og af, om I går ind i Energistyrelsens energieffektiviseringsordning.
Fire begreber, I møder
Ekstern overskudsvarme er den varme fra jeres proces, der leveres ud af huset, typisk til et fjernvarmeselskab. Den adskiller sig fra intern nyttiggørelse til jeres egne lokaler.
Overskudsvarmeafgift er afgiften på nyttiggjort overskudsvarme. Skattestyrelsens juridiske vejledning angiver satsen til 24,5 kr. pr. GJ varme i 2015-niveau med virkning fra 1. januar 2022, med hjemmel i gasafgiftslovens § 10, stk. 9, kulafgiftslovens § 8, stk. 8 og mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 9. Satsen reguleres, så bekræft det aktuelle års sats hos Skattestyrelsen.
EFO er Energistyrelsens energieffektiviseringsordning for overskudsvarme. Godkendte virksomheder kan opnå fritagelse for overskudsvarmeafgiften for de leverancer, ordningen omfatter.
Projektgodkendelse er kommunens godkendelse af projektet efter varmeforsyningsloven, jf. fjernvarme eller egen varmeproduktion.
Afgiftsfritagelsen kræver arbejde
Energieffektiviseringsordningen er ikke en blanket. Energistyrelsen kræver, at virksomheden udarbejder en energigennemgang efter ISO 50001:2018 med fokus på den del af overskudsvarmen, der er produceret på afgiftsbelagte brændsler, herunder de processer og anlæg, der genererer, opgraderer og transporterer varmen. Energigennemgangen skal verificeres af et certificerings- eller verifikationsorgan, og virksomheden skal indsende en tro- og loveerklæring fra direktionen.
Bliver I godkendt, skal I gennemføre de identificerede energieffektiviseringstiltag med en tilbagebetalingstid på op til fem år. Efter den nye bekendtgørelse skal tiltagene gennemføres inden for 12 måneder fra seneste verifikation, og forholdene skal verificeres årligt.
Reglerne er lige blevet fornyet. Bekendtgørelse nr. 481 af 26. maj 2026 om energieffektiviseringsordning for overskudsvarme trådte i kraft den 1. juli 2026 og ophævede den tidligere bekendtgørelse nr. 2656 af 28. december 2021. Energistyrelsen videresender afgørelser om optagelse til Skattestyrelsen, som håndterer selve afgiftsfritagelsen.
Cost-benefit-analysen, der kom i oktober 2025
Energistyrelsen implementerede den 11. oktober 2025 nye EU-krav om cost-benefit-analyser. Kravet gælder virksomheder, der har eller får ansvaret for driften af et industrianlæg over 8 MW, en servicefacilitet over 7 MW eller et datacenter over 1 MW, og udløses ved opførelse eller større renovering af anlægget.
Analysen skal sendes digitalt til Energistyrelsen, som skal godkende den, før der kan søges om godkendelse af overskudsvarmeprojektet efter projektbekendtgørelsen eller kølebekendtgørelsen. Bygger I nyt produktionsanlæg i den størrelsesorden, er det altså et ekstra trin i tidsplanen.
Hvem bestemmer hvad
| Spørgsmål | Hvem afgør det |
|---|---|
| Vil værket aftage varmen, og til hvilken temperatur | Fjernvarmeselskabet |
| Må projektet gennemføres | Kommunalbestyrelsen ved projektgodkendelse |
| Skal der laves cost-benefit-analyse først | Energistyrelsen, ved anlæg over tærsklerne |
| Kan afgiften fritages | Energistyrelsen ved optagelse i EFO, Skattestyrelsen ved selve fritagelsen |
| Hvad varmen koster forbrugerne | Fjernvarmeselskabet, inden for kravet om nødvendige omkostninger |
Hvorfor afstanden til nettet er et lokaliseringskriterium
Overskudsvarme kan ikke køres på lastbil. Den skal i et rør, og røret koster penge pr. meter, uanset hvor billig varmen er ved kilden.
Det gør afstanden til et eksisterende fjernvarmenet til et hårdt kriterium, når I vælger grund. En produktionsvirksomhed med et stort varmeoverskud, der lander tre kilometer fra nærmeste net i et område uden planer om udvidelse, har reelt ikke muligheden. Den samme virksomhed på en grund i udkanten af et forsyningsområde har en forhandling.
Fire spørgsmål hører derfor hjemme i grundscreeningen:
- Hvor langt er der til nærmeste fjernvarmeledning, og hvad er dimensionen?
- Hvilken fremløbstemperatur kører værket med, og passer jeres varme til den uden varmepumpe?
- Er området udlagt til kollektiv varmeforsyning i kommunens varmeplanlægning?
- Har værket overhovedet brug for mere varme, eller har de allerede overskud om sommeren?
Punkt fire overses ofte. Et værk med rigelig kapacitet fra egne anlæg er ikke en køber, uanset hvor tæt I ligger.
Hvad der skal stå i aftalen
Prisreguleringen er væk for jeres leverance, og det betyder, at prisen er et forhandlingsresultat. Tag derfor stilling til, hvem der ejer og driver veksler og eventuel varmepumpe, hvilken mængde og temperatur I forpligter jer til, hvad der sker ved produktionsstop eller omlægning af processen, hvor længe aftalen løber, og hvem der betaler for stikledningen.
Bemærk samtidig, at en varmepumpe, der løfter temperaturen, flytter varmen ind i varmeforsyningslovens prisregulering. Placeringen af pumpen er derfor ikke kun et teknisk valg. En varmepumpe trækker desuden effekt, som skal være der, jf. elkapacitet til virksomheden.
Tag samtalen med værket, mens anlægget stadig kan flyttes på tegningen. Den samme timing gælder for hele lokationsvalget, jf. flytning af produktion til ny lokation.
Ofte stillede spørgsmål
Kan man sælge overskudsvarme til fjernvarmen?
Ja. Virksomheder, der leverer overskudsvarme til et fjernvarmeselskab, er ifølge Energistyrelsen ikke omfattet af varmeforsyningslovens prisregulering for de leverancer, og prisloftet på overskudsvarme blev afskaffet pr. 1. juli 2025. Det kræver en aftale med værket og en projektgodkendelse hos kommunen, og for større anlæg først en godkendt cost-benefit-analyse.
Hvad koster afgiften på overskudsvarme?
Skattestyrelsens juridiske vejledning angiver 24,5 kr. pr. GJ varme i 2015-niveau med virkning fra 1. januar 2022, med hjemmel i gasafgiftslovens § 10, stk. 9, kulafgiftslovens § 8, stk. 8 og mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 9. Satsen reguleres over tid, så tjek det aktuelle års sats. Virksomheder i Energistyrelsens energieffektiviseringsordning kan opnå fritagelse for de omfattede leverancer.
Hvor tæt skal virksomheden ligge på et fjernvarmenet?
Der findes ingen fast grænse. Afstanden afgør omkostningen til transmissionsledning, og den skal kunne bæres af varmens værdi. Spørg værket tidligt, hvad de vil betale, og hvad de kræver af temperatur og leveringssikkerhed, og få svaret på skrift, før I køber grunden.
Denne artikel er generel information og ikke finansiel, skatte- eller juridisk rådgivning.
Kilder
- Energistyrelsen, Overskudsvarme og cost-benefit-analyser (prisloftet afskaffet pr. 1. juli 2025 efter aftale af 17. januar 2025, leverandører af overskudsvarme ikke omfattet af varmeforsyningslovens prisregulering, varme fra varmepumper omfattet, nye krav om cost-benefit-analyser implementeret 11. oktober 2025 for industrianlæg over 8 MW, servicefaciliteter over 7 MW og datacentre over 1 MW, godkendelse før projektgodkendelse efter projektbekendtgørelsen eller kølebekendtgørelsen): https://ens.dk/ansvarsomraader/varme/overskudsvarme
- Energistyrelsen, Energieffektiviseringsordning for overskudsvarme (EFO): krav om energigennemgang efter ISO 50001:2018, verifikation, tro- og loveerklæring, gennemførelse af tiltag med tilbagebetalingstid op til fem år, afgørelser videresendes til Skattestyrelsen: https://ens.dk/tilskud-og-puljer/tilskuds-stoetteordninger/energieffektiviseringsordning-overskudsvarme-efo
- Bekendtgørelse om energieffektiviseringsordning for overskudsvarme, BEK nr. 481 af 26. maj 2026, i kraft 1. juli 2026, ophæver BEK nr. 2656 af 28. december 2021: § 2 (ansøgning og energigennemgang), § 5 (energieffektiviseringstiltag med tilbagebetalingstid op til 5 år, gennemførelse inden for 12 måneder), § 15 (ikrafttræden): https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2026/481
- Skattestyrelsen, Den juridiske vejledning, Overskudsvarmeafgift (24,5 kr. pr. GJ i 2015-niveau fra 1. januar 2022, gasafgiftsloven § 10, stk. 9, kulafgiftsloven § 8, stk. 8, mineralolieafgiftsloven § 11, stk. 9, afgiftsfritagelse ved deltagelse i energieffektiviseringsordningen): https://info.skat.dk/data.aspx?oid=2395855