Væksthusgartneri hører til blandt de anvendelser, som planlovens undtagelser for landbrug typisk dækker, og et gartneri ligger derfor normalt i landzone uden krav om landzonetilladelse til selve driftsbygningen, så længe byggeriet er erhvervsmæssigt nødvendigt for driften. En ejendom, der er noteret som landbrugsejendom, kan efter loven omfatte gartneri, herunder blomstergartneri og planteskole, og det kan medføre landbrugspligt på arealet, med de bånd det lægger på fremtidig brug og salg.
Vækstlys giver lysforurening, og det er en af de hyppigste kilder til naboklager mod væksthuse, fordi et oplyst væksthus om natten er markant mere synligt end en almindelig produktionshal. Samtidig er energiforbruget i et væksthusgartneri stort, så adgang til billig varme, hvad enten det er fjernvarme, overskudsvarme fra naboindustri eller geotermi, er ofte det, der reelt afgør økonomien i projektet, mere end selve grundprisen.
Landzone og landbrugsmæssigt nødvendigt byggeri
Erhvervsstyrelsens vejledning om landzoneadministration beskriver gartnerier under undtagelsen i planlovens § 36, stk. 1, nr. 3, for erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri til landbrug. Det betyder, at et væksthus, der er nødvendigt for den landbrugsmæssige drift, som udgangspunkt kan opføres uden landzonetilladelse. Byggeri, der ikke er erhvervsmæssigt nødvendigt, eller en ændret anvendelse af eksisterende bygninger, kræver derimod tilladelse efter planlovens § 35. Den grænse afgøres konkret af kommunen, og den bør afklares skriftligt, før I regner på et projekt. Se hvad landzonetilladelsen kan og ikke kan for den generelle ramme.
Landbrugspligt følger ofte med grunden
En ejendom, der er noteret som landbrugsejendom, kan ifølge Erhvervsstyrelsens vejledning omfatte gartneri, herunder blomstergartneri, frugtplantage og planteskole. Er ejendommen landbrugspligtig, gælder der særlige regler for salg, udstykning og bebyggelse, og landbrugspligten skal i givet fald ophæves, før arealet kan bruges frit til andre formål eller sælges uden de vilkår, der følger med. Se sådan bliver landbrugspligten ophævet for processen.
Vækstlys er den lysgene, der oftest udløser klager
Danmark har efter Miljøstyrelsens rammer ingen samlet, national regulering af lysforurening, men byggeloven giver kommunerne hjemmel til at fastsætte forskrifter om, at lysanlæg ikke må være til gene eller virke skæmmende for omgivelserne. I praksis er det derfor den enkelte kommune, der afgør, om og hvordan et væksthus med vækstlys skal afskærmes, typisk gennem krav i lokalplanen eller i en konkret miljøvurdering. Et væksthus med intensiv belysning om natten er langt mere synligt for naboer end en produktionshal, og det bør indregnes i projektet fra start, både som en teknisk afskærmningsopgave og som en dialog med kommunen.
Energiforbruget er stort, og varmekilden afgør økonomien
Et væksthusgartneri bruger betydelig energi til opvarmning året rundt, og det gør adgangen til billig varme til en central del af projektets økonomi. Danmarks Statistik oplyser, at fjernvarmens andel af væksthusgartneriernes energiforbrug til opvarmning steg fra 44 procent i 2014 til 74 procent i 2023, mens naturgassens andel faldt fra 37 til 15 procent i samme periode, en udvikling der ifølge Danmarks Statistik hænger sammen med de kraftigt stigende naturgaspriser efter 2022. Samlet faldt energiforbruget til opvarmning med 10 procent fra 2020 til 2023, blandt andet fordi væksthusarealet er blevet mindre og driften mere energieffektiv.
Adgang til overskudsvarme fra naboindustri, til fjernvarme eller til geotermi kan derfor være det, der afgør, om et gartneriprojekt overhovedet er rentabelt på en given grund. Energistyrelsen har støttet konkrete gartneriprojekter i omstillingen fra naturgas til fjernvarme, hvilket illustrerer, at varmekilden i praksis er en investeringsbeslutning, ikke kun et driftsvalg. Se fjernvarme eller egen varmeproduktion for hvad der gælder, når I skal vælge mellem de to.
Det betyder, at en grund tæt på et fjernvarmenet med ledig kapacitet, eller tæt på en virksomhed med et stort og stabilt overskud af procesvarme, kan være væsentligt mere værd for et gartneri end en grund, der isoleret set er billigere, men hvor opvarmningen alene skal ske med indkøbt naturgas eller el. Afklar altid kapaciteten og prisen på varmen konkret hos forsyningsselskabet, før projektets økonomi lægges fast, fordi vilkårene varierer betydeligt mellem områder og selskaber.
Vandforsyning og gødningsspildevand
Et væksthusgartneri bruger store mængder vand til vanding og gødningsvanding, og spildevand med gødningsrester er en selvstændig myndighedssag, adskilt fra det almindelige spildevand fra bygninger. Kapaciteten i den lokale vandforsyning og mulighederne for at aflede eller recirkulere gødningsvand bør afklares konkret med forsyningsselskabet og kommunen, før grunden vælges, fordi begrænsninger her kan sætte et loft over, hvor stort et væksthusareal grunden reelt kan bære.
Sådan vurderer I en konkret grund til gartneri
| Forhold | Hvad I skal tjekke |
|---|---|
| Zonestatus | Er byggeriet erhvervsmæssigt nødvendigt landbrugsbyggeri efter § 36, eller kræves der landzonetilladelse? |
| Landbrugspligt | Er ejendommen noteret som landbrugsejendom, og hvad betyder det for salg og udstykning? |
| Lysafskærmning | Stiller kommunen eller lokalplanen krav til afskærmning af vækstlys om natten? |
| Varmekilde | Er der adgang til fjernvarme, overskudsvarme fra naboindustri eller geotermi inden for rimelig afstand? |
| Vandforsyning | Kan den lokale forsyning levere den vandmængde, driften kræver? |
| Spildevand | Er der kapacitet til at aflede eller recirkulere gødningsvand? |
Ofte stillede spørgsmål
Skal jeg have landzonetilladelse for at bygge et væksthus?
Ikke nødvendigvis. Erhvervsstyrelsens vejledning om landzoneadministration beskriver gartnerier under undtagelsen i planlovens § 36, stk. 1, nr. 3, for erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri til landbrug, hvor byggeriet som udgangspunkt kan opføres uden tilladelse. Er byggeriet ikke erhvervsmæssigt nødvendigt for driften, kræves der derimod tilladelse efter § 35, og grænsen afgøres konkret af kommunen.
Hvad betyder landbrugspligt for en gartneriejendom?
En ejendom noteret som landbrugsejendom kan ifølge Erhvervsstyrelsens vejledning omfatte gartneri, herunder blomstergartneri og planteskole, og landbrugspligten lægger begrænsninger på salg, udstykning og anvendelse. Skal ejendommen senere bruges til andre formål eller sælges frit, skal landbrugspligten ophæves, og det er en selvstændig sagsbehandling hos myndighederne.
Kan naboerne klage over lys fra væksthuset om natten?
Ja, og det er erfaringsmæssigt en af de hyppigste klagegrunde mod væksthusgartnerier. Der findes ingen samlet national lovgivning om lysforurening, men byggeloven giver kommunerne hjemmel til at kræve, at lysanlæg ikke er til gene for omgivelserne, og flere kommuner stiller derfor konkrete vilkår om afskærmning af vækstlys i lokalplaner eller miljøtilladelser.
Kilder
- Plan- og Landdistriktsstyrelsen (tidligere Erhvervsstyrelsen), Vejledning om landzoneadministration, planlovens §§ 34 til 38, november 2019 (gartneri under § 36, stk. 1, nr. 3, om erhvervsmæssigt nødvendigt landbrugsbyggeri, og landbrugsejendommes omfang af gartneri under landbrugspligt), hentet september 2026: https://cdn.plst.dk/plst/Media/637905273934757020/vejledning_om_landzoneadministration_-_erhvervsstyrelsen_november_2019.pdf
- Danmarks Statistik, nyt om væksthusgartneriers energiforbrug (fjernvarmens andel steg fra 44 til 74 procent 2014 til 2023, naturgassens andel faldt fra 37 til 15 procent, samlet energiforbrug til opvarmning faldt 10 procent 2020 til 2023), hentet september 2026: https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/nyt/NytHtml?cid=32001
- Energistyrelsen, nyhed om støtte til gartneris omstilling fra naturgas til fjernvarme, hentet september 2026: https://ens.dk/presse/gartneri-faar-8-millioner-kroner-til-omstille-til-fjernvarme
- Lysforurening i Danmark, Regler (byggelovens hjemmel til kommunale forskrifter om lysanlæg, fravær af samlet national regulering af lysforurening), hentet september 2026: https://lysforurening.dk/regler/
- Retsinformation, VEJ nr. 10076 af 5. juni 2018, Vejledning om landzoneadministration, hentet september 2026: https://www.retsinformation.dk/api/pdf/209895