Elkapacitet er den bindende begrænsning for et datacenterprojekt, ikke arealet. Der er rigeligt med kvadratmeter ledig jord i Danmark, men langt færre matrikler, hvor netselskabet og Energinet reelt kan levere den effekt, et datacenter kræver, inden for en tidsplan, projektet kan bruge. Køling, vandforbrug, overskudsvarme, støj mod naboer og lokalplanens anvendelsesbestemmelse kommer alle efter det spørgsmål, ikke før.
Konsekvensen er, at rækkefølgen i en grundsøgning til datacenter skal vendes om. Start med netselskabets kapacitetskort og et skriftligt svar på effekt og leveringstid, og lad kun de matrikler, der kan svare positivt, gå videre til vurdering af pris, køling og planforhold.
Elnettet, ikke grunden, sætter den reelle begrænsning
Et datacenter trækker effekt konstant, døgnet rundt, år efter år, og det gør belastningsprofilen anderledes end for de fleste andre erhverv. Netselskaberne skal efter netvirksomhedsbekendtgørelsen (BEK nr. 1736 af 30. december 2024) § 29 offentliggøre et digitalt kapacitetskort, der viser ledig, begrænset eller ingen kapacitet ned på matrikelniveau, og kortet skal ajourføres mindst hver tredje måned.
Kortet er et screeningsværktøj og ikke en reservation. En grund, der ligger grønt på kortet i dag, kan være rødt om seks måneder, fordi et andet projekt har lagt sig ind i køen foran jer. Kapacitet bindes først, når I har en underskrevet nettilslutningsaftale med netselskabet.
Transmissionsnettet lægger et ekstra loft over de største projekter
Store tilslutninger hænger ikke kun på distributionsnettet, men også på Energinets transmissionsnet, det overliggende højspændingsnet. Energinet driver sit eget kapacitetskort for transmissionsnettet, som selskabet selv beskriver som et dialogværktøj til placering af nye anlæg. For et datacenter i den store ende er det derfor to kort, der skal tjekkes, ikke ét.
Spørg altid netselskabet, om jeres forventede effektbehov kræver plads hos Energinet, og bed om et konkret svar på leveringstid. Læs metoden i detaljer i vores gennemgang af, hvordan I tjek elnettet før I køber grunden.
Køling bruger vand, og teknisk vand er nu en selvstændig kategori
Køling af servere kan ske med luft, med fordampningskøling eller med vandbaserede systemer, og jo mere effekt der skal bortkøles, desto mere attraktivt bliver vand rent energimæssigt. Det rejser spørgsmålet om, hvorvidt anlægget skal forsynes med drikkevand eller med teknisk vand.
Siden 1. juli 2025 er der en selvstændig lov om forsyning med teknisk vand (lov nr. 700 af 20. juni 2025), som fastlægger rammerne for at levere vand til formål, der ikke kræver drikkevandskvalitet. Loven nævner ikke datacentre specifikt, men den åbner for, at kommuner og forsyninger kan etablere teknisk vand som alternativ til at belaste det almindelige drikkevandsnet med et stort, konstant kølebehov. Spørg forsyningsselskabet direkte, om der er teknisk vand i området, eller om det er en mulighed på sigt.
Overskudsvarme er ved at blive en forventning, ikke kun en mulighed
Et datacenter afsætter store mængder varme som restprodukt, og den varme kan i princippet sælges til det lokale fjernvarmenet. I dag er det ikke et generelt lovkrav i Danmark at genanvende overskudsvarmen, men i praksis stiller flere kommuner det som et vilkår i lokalplanlægningen eller i forhandlingen om grundsalg, fordi ressourcen ellers går til spilde lige ved siden af et fjernvarmenet, der kunne bruge den.
Et konkret eksempel: i Køge vil tre nye datahaller ifølge et byrådsmedlem generere en varmemængde svarende til at opvarme omkring 16.000 boliger, uden at varmen udnyttes i det aktuelle projekt. Kun hvert tiende datacenter i Danmark udnytter i dag sin overskudsvarme. EU er samtidig på vej med skærpede krav til datacentres energieffektivitet, som ifølge dansk EU-parlamentariker Niels Fuglsager peger mod krav om tilslutning til fjernvarme, hvor det er muligt. Afklar med det lokale fjernvarmeselskab, om overskudsvarme er en forudsætning for at få grunden godkendt, før I regner projektet igennem.
Støj fra køleanlæg rammer naboerne, ikke datacentret selv
Kompressorer, ventilatorer og køletårne kører kontinuerligt, og det gør et datacenter til en døgnaktiv støjkilde på samme måde som et kølelager. De vejledende grænseværdier for ekstern støj fra virksomheder står i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984, som stadig er gældende og er suppleret med et tillæg i 2025. For et boligområde med åben og lav bebyggelse gælder eksempelvis 45 dB om dagen, 40 dB om aftenen og 35 dB om natten, mens rene erhvervs- og industriområder har et loft på 70 dB hele døgnet.
Fordi datacentret støjer lige meget klokken 3 om natten som klokken 15, er det nattegrænsen, der reelt bestemmer, hvor tæt I kan placere jer på boliger. Se den fulde gennemgang af, hvordan grænserne fungerer, i artiklen om støjgrænserne naboerne er beskyttet af.
Miljøklasse og lokalplanens anvendelsesbestemmelse afgør, om projektet overhovedet er lovligt
Et datacenter er ikke automatisk en tilladt anvendelse, bare fordi grunden ligger i et erhvervsområde. Lokalplanens anvendelsesbestemmelse skal nævne, at netop denne type virksomhed er tilladt, og den miljøklasse, lokalplanen fastsætter for området, skal kunne rumme støjen, elforbruget og eventuelle nødstrømsanlæg. Er anvendelsen ikke nævnt, kræver det enten en lokalplanændring eller en dispensation, og begge dele lægger måneder eller år til tidsplanen.
Plandokumentet, altså selve lokalplanen, er det juridisk bindende. Registerfelterne i Plandata er en administrativ oversigt og ikke i sig selv retskraftige, så plangrundlaget skal altid bekræftes direkte hos kommunen, før der disponeres over grunden.
VVM-screening kan lægge måneder til tidsplanen
Et anlæg af datacentrets størrelse og karakter kan udløse pligt til miljøvurdering af det konkrete projekt (VVM), afhængig af effekt, areal og placering i forhold til følsomme områder. Kommunen foretager en screening og afgør, om projektet skal miljøvurderes, før der kan gives byggetilladelse. Bed kommunen om en tidlig, skriftlig vurdering af, om jeres konkrete projekt er VVM-pligtigt, så det indgår i tidsplanen fra start. Se hele processen i hvornår projektet skal VVM-screenes.
Tjekliste: syv forhold der afgør, om grunden kan bære et datacenter
| Forhold | Hvad det afgør | Hvor I får svaret |
|---|---|---|
| Elkapacitet i distributionsnettet | Om og hvornår I kan tilsluttes | Netselskabets kapacitetskort og et skriftligt svar |
| Kapacitet i transmissionsnettet | Om store tilslutninger kræver udbygning hos Energinet | Energinets eget kapacitetskort |
| Køling og vandforsyning | Om drikkevandsnettet kan bære forbruget, eller om teknisk vand er en mulighed | Det lokale forsyningsselskab |
| Overskudsvarme | Om varmen kan og skal sælges til fjernvarmen | Det lokale fjernvarmeselskab og kommunens varmeplanlægning |
| Støj fra køleanlæg | Om anlægget kan overholde nattegrænsen mod naboer | Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 og en støjberegning |
| Miljøklasse og anvendelse | Om lokalplanen tillader datacenter på netop denne matrikel | Lokalplanens anvendelsesbestemmelse, bekræftet hos kommunen |
| VVM-screening | Om projektet skal miljøvurderes, før byggetilladelse kan gives | Kommunens miljømyndighed |
Ofte stillede spørgsmål
Hvor stor betydning har elkapacitet for placeringen af et datacenter?
Elkapacitet er ofte den forudsætning, der afgør hele projektet, fordi et datacenter trækker effekt kontinuerligt, og fordi netselskaberne og Energinet i dele af landet har begrænset eller ingen ledig kapacitet på bestemte stationer. Uden et skriftligt tilsagn om effekt og leveringstid fra netselskabet bør en grund ikke indgå i den videre vurdering, uanset hvor god beliggenheden ellers er.
Skal et datacenter altid udnytte sin overskudsvarme?
Der er i dag ikke et generelt dansk lovkrav om at genanvende overskudsvarme fra datacentre, men flere kommuner stiller det i praksis som forudsætning i lokalplanlægningen eller i salget af kommunal jord, og EU er på vej med skærpede energikrav til datacentre. Afklar spørgsmålet direkte med kommunen og det lokale fjernvarmeselskab, før projektet regnes færdigt.
Kan et datacenter placeres, hvor lokalplanen ikke nævner det som tilladt anvendelse?
Nej, ikke uden videre. Er datacenter ikke omfattet af lokalplanens anvendelsesbestemmelse, kræver det enten en ny lokalplan eller en dispensation, og kommunen afgør begge dele efter en konkret vurdering. Plandokumentet er det juridisk bindende, og forholdet skal bekræftes direkte hos kommunen, før der disponeres over grunden.
Kilder
- Netvirksomhedsbekendtgørelsen (digital kapacitetskort ned til matrikelniveau, § 29), BEK nr. 1736 af 30. december 2024, hentet september 2026: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/1736
- Energinet, kapacitetskort for eltransmissionsnettet, hentet september 2026: https://www.energinet.dk/el/eltransmissionsnettet/kapacitetskort/
- Energistyrelsen, analyse af datacentrenes elforbrug, hentet september 2026: https://ens.dk/media/4630/download
- Lov nr. 700 af 20. juni 2025 om forsyning med teknisk vand, hentet september 2026: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2025/700/pdf
- Miljøstyrelsen, vejledende støjgrænser for ekstern støj fra virksomheder (vejledning nr. 5/1984 med tillæg), hentet september 2026: https://mst.dk/erhverv/rent-miljoe-og-sikker-forsyning/stoej/stoejgraenser
- Altinget, "Byrådsmedlem: Datacentre kan bidrage til lokal fjernvarme, men ressourcerne går tabt" (Køge-eksempel og EU-krav), hentet september 2026: https://www.altinget.dk/forsyning/artikel/byraadsmedlem-datacentre-kan-bidrage-til-lokal-fjernvarme-men-ressourcerne-gaar-til-spilde
- Vejledning til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), hentet september 2026: https://www.retsinformation.dk/api/pdf/241446