Et biogasanlæg placeres normalt i landzone og kræver enten landzonetilladelse eller en lokalplan, der udlægger arealet til tekniske anlæg. Plan- og Landdistriktsstyrelsen skriver, at biogasanlæg som udgangspunkt kun bør etableres inden for områder, som kommunen har udpeget hertil i kommuneplanens retningslinjer, og at det er en national interesse, at kommunerne udpeger sådanne arealer under hensyn til naboer, natur og landskab. Uden en sådan udpegning eller en konkret landzonetilladelse er grunden ikke en kandidat, uanset hvor god adgangen til biomasse ellers er.
Lugt er den hyppigste indsigelsesgrund, når naboer og myndigheder skal høres, og den kan i praksis begrænse et anlæg, selv hvor planen tillader det. Samtidig afgør transportafstanden til biomassen økonomien direkte, og de to hensyn trækker ofte i hver sin retning: den billigste grund ligger sjældent tættest på leverandørerne, og den grund, der ligger tættest på leverandørerne, ligger sjældent langt nok fra naboerne.
Placering: kommuneplanens udpegning kommer før grundvalget
Ifølge Plan- og Landdistriktsstyrelsen skal tekniske anlæg, herunder biogasanlæg, som udgangspunkt kun etableres inden for områder, der er udpeget hertil i kommuneplanens retningslinjer. Kommunerne udpeger typisk flere interesseområder, hvor placering og udformning vurderes hensigtsmæssig i forhold til natur, miljø, landskab og naboer. Er grunden ikke i et sådant område, skal I enten finde en anden grund eller regne med en længere og mere usikker planproces, og selve tilladelsen skal søges som en konkret landzonesag. Se hvad landzonetilladelsen kan og ikke kan for hvordan den type sag typisk forløber, og hvad den ikke kan bruges til.
Anlæg, der har en kapacitet på over 30 tons biomasse dagligt, kræver miljøgodkendelse fra kommunen, og anlæg der opbevarer mere end 10 tons biogas, er omfattet af risikobekendtgørelsen med de skærpede krav til sikkerhedsafstande, det medfører.
Afstand til nabobeboelse og byzone
Er anlægget tilknyttet et konkret husdyrbrug, kan husdyrgødningsbekendtgørelsens regler om placering af anlæg blive relevante, herunder afstandskrav til blandt andet vandforsyning, vandløb, offentlig vej og naboskel. Et fælles biogasanlæg, der modtager biomasse fra flere landbrug og ikke er en del af ét husdyrbrug, godkendes derimod normalt efter miljøbeskyttelseslovens almindelige regler for listevirksomhed, og de konkrete afstandskrav til nabobeboelse fastsættes ud fra en miljøfaglig vurdering af det enkelte anlæg, ikke en fast national afstand. Bekræft altid den konkrete afstand og vilkårene hos kommunen, før I regner på en grund.
Lugt er den klage, der oftest afgør sagen
Erfaringsmæssigt er lugt den indsigelse, der oftest rejses mod biogasanlæg, både fra naboer og i den offentlige høring. Kilderne er typisk modtagelse og oplag af biomasse, omrøring i tanke og håndtering af afgasset gylle. Et anlæg med lukkede modtagetanke, overdækkede lagre og en placering med god afstand og de rette vindforhold i forhold til boliger står markant stærkere i en indsigelsessag end et anlæg, der alene opfylder minimumsafstanden. Se hvornår naboerne skal høres for hvordan indsigelsesprocessen typisk forløber.
Transportafstand til biomassen afgør økonomien
Et biogasanlæg lever af en stabil tilførsel af gylle, dybstrøelse og andre biomasser fra landbrug i oplandet. Jo længere biomassen skal køres, jo dyrere bliver driften, og jo mere belastes lokalvejnettet af tunge transporter. Kolding Kommunes kommuneplan peger på, at et anlæg bør placeres, så afstanden til de landbrug, der leverer biomasse, ikke bliver for stor, og nævner en øvre grænse på 15 til 20 kilometer som pejlemærke for, hvornår transportøkonomien typisk bliver urealistisk.
Vejadgangen er derfor lige så vigtig som selve grundstørrelsen. Store gyllevogne og lastbiler med afgasset biomasse kræver en vejadgang, der kan bære tung, hyppig trafik, uden at den samtidig belaster et boligområde. Se vejadgang til erhvervsgrunden for hvad der skal tjekkes.
Tilslutning til gasnettet eller opgradering
Størstedelen af den producerede biogas opgraderes i dag til naturgaskvalitet og sendes ud i gasnettet som bionaturgas. Det kræver et opgraderingsanlæg og en fysisk tilslutning til en gasledning med tilstrækkelig kapacitet, hvilket i praksis begrænser, hvor et anlæg kan placeres, uanset hvor god adgangen til biomasse er. Energistyrelsen administrerer tilskudsordninger til biogas og til opgradering og rensning af biogas, og adgangen til støtte kan i sig selv påvirke projektets økonomi og dermed kravene til grunden.
Sådan vurderer I en konkret grund til biogasanlæg
| Forhold | Hvad I skal tjekke |
|---|---|
| Plangrundlag | Er grunden inden for et af kommunens udpegede interesseområder for tekniske anlæg eller biogas? |
| Zonestatus | Kræves landzonetilladelse, eller findes der en lokalplan for arealet? |
| Afstand til naboer | Hvad siger kommunens konkrete vurdering om afstand til nabobeboelse og byzone? |
| Lugtrisiko | Er der lukkede modtagefaciliteter, og hvilken vej blæser den fremherskende vind i forhold til boliger? |
| Biomasseopland | Hvor langt skal gylle og anden biomasse køres, og hvad koster det i praksis? |
| Vejadgang | Kan vejnettet bære tunge, hyppige transporter uden at belaste boligområder? |
| Gasnet | Er der kapacitet til tilslutning eller opgradering inden for rimelig afstand? |
Ofte stillede spørgsmål
Må jeg placere et biogasanlæg hvor som helst i landzone?
Nej. Plan- og Landdistriktsstyrelsen lægger vægt på, at biogasanlæg som udgangspunkt kun etableres inden for områder, som kommunen har udpeget hertil i kommuneplanens retningslinjer. Ligger grunden uden for et sådant område, skal I enten finde en anden grund eller forvente en længere planproces med usikkert udfald.
Hvad er den typiske afstand fra et biogasanlæg til nærmeste bolig?
Der findes ikke en fast, national afstandsregel for alle biogasanlæg. Er anlægget en del af et konkret husdyrbrug, kan husdyrgødningsbekendtgørelsens placeringsregler være relevante. Er der tale om et fælles anlæg, der modtager biomasse fra flere landbrug, fastsættes afstanden ud fra en miljøfaglig vurdering i den enkelte sag, så bed kommunen bekræfte den konkrete afstand, før I disponerer.
Hvorfor er transportafstanden til biomassen så vigtig?
Fordi driftsøkonomien i et biogasanlæg i høj grad afhænger af, hvor billigt gylle og anden biomasse kan hentes ind, og hvor billigt den afgassede rest kan køres tilbage til markerne. Kolding Kommune peger på en øvre grænse omkring 15 til 20 kilometer som pejlemærke for, hvornår transporten typisk bliver for dyr, og en lang transportafstand belaster desuden lokalvejnettet unødigt.
Kilder
- Plan- og Landdistriktsstyrelsen, Biogasanlæg (udpegning af arealer i kommuneplanens retningslinjer, national interesse, hensyn til naboer og landskab, kapacitetsgrænser for miljøgodkendelse og risikobekendtgørelsen), hentet september 2026: https://www.plst.dk/plantemaer/tekniske-anlaeg/biogasanlaeg
- Husdyrvejledningen, Placering af anlæg m.v. efter husdyrgødningsbekendtgørelsens §§ 4 til 7 (afstandskrav for husdyranlæg til vandforsyning, vandløb, offentlig vej og naboskel), hentet september 2026: https://husdyrvejledning.dk/vejledning-til-bekendtgoerelserne/husdyrgoedningsbekendtgoerelsen/3-placering-af-anlaeg-mv-4-7
- Kolding Kommune, Kommuneplan 2025-2036, Lokalisering af biogasanlæg (retningslinje om afstand mellem anlæg og de husdyrbrug der leverer biomasse, cirka 15 til 20 kilometer som pejlemærke), hentet september 2026: https://kommuneplan2025.kolding.dk/retningslinjer/5-trafik-og-tekniske-anlaeg/56-biogasanlaeg/561-lokalisering-af-biogasanlaeg/
- Energistyrelsen, Støtte til biogas (tilskudsordninger til biogasproduktion samt opgradering og rensning af biogas til gasnettet), hentet september 2026: https://ens.dk/energikilder/stoette-til-biogas
- Miljøstyrelsen, Regler, love og direktiver om støj (rammen for vejledende grænseværdier, relevant for indsigelser mod tekniske anlæg som biogasanlæg), hentet september 2026: https://mst.dk/erhverv/rent-miljoe-og-sikker-forsyning/stoej/regler-love-og-direktiver-om-stoej