Forside / Viden / Forsyning

Sidespor til virksomheden: hvem ejer sporet, og hvad skal der til?

Forsyning7 min. læsningOpdateret august 2026

Et sidespor til virksomheden er ikke en ansøgning, I sender til en myndighed. Det er en aftale med den, der ejer og forvalter sporet. Banedanmark forvalter statens jernbaneinfrastruktur, jf. jernbanelovens § 16, stk. 1, og skriver i sin netredegørelse, at adgang til og benyttelse af sidespor, herunder også udvidet brug, kun kan ske efter forudgående aftale med infrastrukturforvalteren eller ejeren. Er sporet privatejet og bruges af ejeren eller en operatør til deres egen godstransport, gælder jernbaneloven ikke, jf. § 2, stk. 5. Der findes hverken en standardpris eller en standardproces, så regn med en konkret dialog med Banedanmark og med en jernbanevirksomhed, før I overhovedet kan sætte tal på.

Hvem er hvem

Rolle Definition eller hjemmel Hvad det betyder for jer
Infrastrukturforvalter Ethvert organ eller enhver virksomhed, der er ansvarlig for anlæg, vedligeholdelse og forvaltning, herunder trafikstyring, af jernbaneinfrastruktur (jernbanelovens § 3, nr. 5) Den, I skal have en aftale med
Banedanmark Forvalter statens jernbaneinfrastruktur (§ 16, stk. 1) og kan forvalte anden jernbaneinfrastruktur efter aftale med infrastrukturejeren (§ 16, stk. 5) Modparten, når sporet hænger sammen med statens net
Jernbanevirksomhed Virksomhed, hvis hovedaktivitet er gods- eller passagertransport på jernbane, og som sørger for trækkraften (§ 3, nr. 7) Den, der faktisk kører togene til jer
Trafikstyrelsen Sikkerhedsmyndighed på jernbaneområdet (§ 55) og udsteder sikkerhedsgodkendelse til infrastrukturforvaltere (§ 59, stk. 1) Relevant, hvis I selv skal forvalte spor

Læg mærke til definitionen af jernbaneinfrastruktur i § 3, nr. 6. Den omfatter hoved- og sidespor, men undtager udtrykkeligt spor inden for reparationsværksteder og lokomotivremiser samt private sportilslutninger. Grænsen mellem jeres anlæg og statens anlæg er altså en juridisk grænse, ikke kun en fysisk.

Findes der allerede et spor?

Genbrug er næsten altid billigere end nyanlæg, og mange ældre erhvervsområder har spor liggende. Banedanmark inddeler i netredegørelsen sidesporene i tre kategorier:

  • Åbne sidespor: der er efterspørgsel, og sporet vedligeholdes fuldt ud.
  • Hvilende sidespor: ingen efterspørgsel, ikke trafikalt tilgængelige, men kan genåbnes inden for 24 måneder.
  • Nedlagte sidespor: ingen efterspørgsel i mere end 24 måneder, indstillet til lukning.

Oversigten over åbne sidespor findes som bilag til netredegørelsen, og Banedanmark henviser til infrastrukturregisteret BaneGISX for oplysninger om sidespor, herunder ejerforhold og driftsstatus. Banedanmark understreger, at data er vejledende, og at man bør kontakte dem for bekræftelse. Et spor på et gammelt kort er ikke et spor, I kan bruge.

Fire spørgsmål, der afgør, om sporet er realistisk

  1. Mængden. Hvor mange vogne skal I have om ugen, og kan volumen bære et togsæt? Bane giver først mening ved store, gentagne mængder på faste relationer.
  2. Ejerskabet. Hvem ejer sporet, sporskiftet og arealet under sporet? Der kan være tre forskellige parter og tinglyste rettigheder på tværs.
  3. Kapaciteten. Banedanmark tildeler kapacitet på nettet, og ansøgninger skal fremsendes i et godkendt format, typisk otte måneder før tildelingsperiodens start. Det er ikke en beslutning, I kan tage i december for januar.
  4. Operatøren. I bliver ikke selv en jernbanevirksomhed. I skal have en operatør, der vil køre relationen, og den samtale bør ske parallelt med grundsøgningen.

Omkostningstyper, ikke priser

Vi angiver ingen beløb, fordi de afhænger fuldstændigt af sporlængde, sikring, terræn og aftalens indhold. Men budgettet indeholder typisk:

  • Anlæg af selve sporet, sporskifte og tilslutning til det eksisterende net
  • Sikringsanlæg og eventuelle ændringer af overkørsler og signaler
  • Arealerhvervelse eller rettigheder over andres jord
  • Terrænarbejde, befæstelse og læsseareal på egen grund
  • Vedligeholdelse af jeres eget spor, år efter år
  • Rangering og drift, hver gang der kommer vogne
  • Afgifter for brug af statens jernbanenet, som fastsættes i bekendtgørelse om infrastrukturafgifter m.v. for statens jernbanenet
  • Rådgivere, godkendelser og dokumentation

Bekendtgørelsen om infrastrukturafgifter friholder i § 3, stk. 2 blandt andet kørsel mellem sidespor eller på firmaspor og godsterminaler, hvor vogne rangeres. Det siger noget om systematikken: den kørsel, der foregår inde på jeres eget anlæg, behandles anderledes end kørsel på statens net.

Den realistiske løsning for de fleste

For langt de fleste virksomheder ender løsningen med at blive kort afstand til en terminal frem for eget spor. Banedanmark har oplyst i forbindelse med en markedsdialog i 2018, at staten ejer tre kombiterminaler, beliggende i henholdsvis Høje Taastrup, Taulov og Padborg, og at terminalerne forvaltes af eksterne leverandører på vegne af Banedanmark. Banedanmark forvalter derudover en række serviceanlæg, herunder godsterminaler og rangerbanegårde.

Det gør terminalafstand til et lokaliseringskriterium på linje med motorvejsafstand. Skal godset på bane, er afstanden til terminalen det tal, der tæller. De øvrige kriterier står i 8 krav til grunden, når logistikken skal flytte, og adgangen for lastbiler til og fra terminalen hører sammen med vejadgang og overkørsel.

Sådan griber I det an

  1. Regn på godsmængden og relationerne først. Uden volumen er resten teori.
  2. Slå eksisterende spor op i området, og noter kategori og ejerforhold.
  3. Kontakt Banedanmark om sporets status, adgang og kapacitet. Adgang og udvidet brug kræver forudgående aftale.
  4. Tal med en eller flere jernbanevirksomheder om, hvad de vil køre, og til hvilken frekvens.
  5. Tjek plangrundlaget for både sporarealet og jeres egen grund, herunder om lokalplanen tillader terminalfunktion og oplag.
  6. Afklar, hvem der bliver infrastrukturforvalter for jeres eget spor, og hvad rollen kræver.
  7. Læg først budget, når parterne har svaret skriftligt.

Vær forberedt på, at svaret kan blive nej. Det er bedre at få det tidligt end efter et grundkøb. Er der ikke noget til salg i den rigtige afstand af en terminal, så se sådan finder du erhvervsgrunde, der ikke er til salg.

Ofte stillede spørgsmål

Kan man få sit eget jernbanespor til virksomheden?

Det kan lade sig gøre, men det kræver aftale med infrastrukturforvalteren eller ejeren af det spor, I skal tilsluttes. Banedanmark forvalter statens jernbaneinfrastruktur efter jernbanelovens § 16, stk. 1 og oplyser i netredegørelsen, at adgang til og benyttelse af sidespor kun kan ske efter forudgående aftale. Mængde, kapacitet og en operatør, der vil køre, afgør i praksis, om det bliver til noget.

Hvem ejer sidesporene i Danmark?

Det varierer. Nogle sidespor forvaltes af Banedanmark som en del af statens net, andre er privatejede. Jernbaneloven gælder efter § 2, stk. 5 ikke for privatejet jernbaneinfrastruktur, herunder sidespor, der anvendes af ejeren eller en operatør i forbindelse med deres egen godstransport eller ikkekommerciel personbefordring. Oplysninger om sidespor og ejerforhold findes i Banedanmarks infrastrukturregister BaneGISX, men skal bekræftes hos Banedanmark.

Hvad koster et sidespor til en virksomhed?

Der findes ingen offentlig standardpris, og vi gætter ikke. Prisen afhænger af sporlængde, sporskifte, sikringsanlæg, terræn, arealforhold og af aftalen med infrastrukturforvalteren, og oveni kommer løbende vedligehold, rangering og afgifter for brug af statens net. Få et konkret overslag gennem dialog med Banedanmark og en jernbanevirksomhed.

Kilder

  • Bekendtgørelse af jernbaneloven, LBK nr. 1091 af 11. august 2023: § 2, stk. 5 (loven gælder ikke for privatejet jernbaneinfrastruktur, herunder sidespor, der anvendes af ejeren eller operatør til egen godstransport eller ikkekommerciel personbefordring), § 3, nr. 5 (infrastrukturforvalter), nr. 6 (jernbaneinfrastruktur, undtagelse for private sportilslutninger), nr. 7 (jernbanevirksomhed), § 16, stk. 1 og stk. 5 (Banedanmark forvalter statens jernbaneinfrastruktur og kan forvalte anden infrastruktur efter aftale), § 55 (Trafikstyrelsen er sikkerhedsmyndighed), § 59, stk. 1 (sikkerhedsgodkendelse af infrastrukturforvaltere): https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2023/1091/pdf
  • Banedanmark, Netredegørelse 2026 (gyldighedsperiode 14. december 2025 til 12. december 2026): Banedanmark forvalter statens jernbaneinfrastruktur, jf. jernbanelovens § 16, stk. 1; kategorierne åbne, hvilende og nedlagte sidespor med 24 måneders grænse; adgang til og benyttelse af sidespor, herunder udvidet brug, kun efter forudgående aftale med infrastrukturforvalteren eller ejeren; serviceanlæg omfatter blandt andet godsterminaler og rangerbanegårde: https://www.bane.dk/da/Jernbanevirksomhed/Netredegoerelser
  • Banedanmark, Kapacitet (kapacitetstildeling, ansøgning i godkendt format og frist otte måneder før tildelingsperioden, sidesporsoplysninger i infrastrukturregisteret BaneGISX er vejledende): https://www.bane.dk/da/Jernbanevirksomhed/Kapacitet
  • Bekendtgørelse om infrastrukturafgifter m.v. for statens jernbanenet, BEK nr. 1236 (2024), § 3, stk. 2 (fritagelse for blandt andet kørsel mellem sidespor eller på firmaspor og godsterminaler, hvor vogne rangeres) og § 11 (Banedanmark stiller arealer og faciliteter til rådighed på lige og ikkediskriminerende vilkår mod betaling): https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/1236
  • Banedanmark, invitation til markedsdialog om kombiterminaler (2018): staten ejer tre kombiterminaler i Høje Taastrup, Taulov og Padborg, forvaltet af eksterne leverandører på vegne af Banedanmark: https://www.bane.dk/da/Leverandoer/Nyt-til-leverandoerer/Invitation-til-markedsdilaog-om-kombiterminaler